Det Dyreetiske Råd har lavet en række udtalelser om forsøgsdyr, kloning og anden bioteknologi. Rådet forholder sig kun til forsøg og bioteknologi i forhold til dyr, ikke mennesker eller naturen.
Rådets udtalelser om dyreforsøg (1992) og om bioteknologi (1996) er af ældre dato, og lovgivningen er siden lavet om, men de indeholder nogle etiske overvejelser, som stadig kan være relevante. Se også Det Dyreetiske Råds høringssvar om dyreforsøg (2013) og høringssvar om dyreforsøg (2024).
I notatet om Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd (2022) beskriver Rådet forskellige etiske tilgange til brug af dyr og til dyrevelfærd, og her er forsøgsdyr brugt som gennemgående case.
Det Dyreetiske Råd har sammen med Etisk Råd lavet et debatoplæg (2000) og udtalelser fra de to råd om kloning og kloningsrelaterede teknikker (2001), fx genmodificering. Her er der information om kloningsteknikkerne, og Det Dyreetiske Råd redegør for Rådets holdninger til kloning som teknologi, til forskellige anvendelser, og til mulige fremtidige scenarier. Rådet drøfter bl.a. kloning af forsøgsdyr, produktionsdyr, kæledyr, uddøde dyr eller dyr af truede arter.
Det Dyreetiske Råd har også udtalt sig om anvendelse af kloning til dyreforsøg (Udtalelse om kloning (2002)), om kloning til fødevareproduktion (Udtalelse om kloning af dyr til fødevareproduktion (2016)), og om brug af teknikken ”Ovum-Pick-Up” til opsamling af ubefrugtede æg fra kvier og køer (1998)).
Det Dyreetiske Råd har sammen med Etisk Råd også lavet en udtalelse om kimærer Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved kimæreforskningen (2007), dvs. væsener hvor der indgår celler fra mindst to forskellige individer, fx et menneske og et dyr. I et supplement til redegørelsen ”Mand eller mus?” (2008) drøfter Rådet kimærer i form af transgene dyr.
På medlemmernes blog skriver Peter Mollerup om Fremskridt for de danske forsøgsdyr, Stop universiteternes forbrug af forsøgsdyr og Forsøg på vilde dyr i fangenskab.