Forsøg på marsvin, der er hentet ind fra naturen, har foregået på institutionen Fjord & Bælt i Kerteminde igennem de sidste 25 år. Freja, som er det ældste af marsvinene, har her tilbragt næsten hele sit 26-årige liv i fangenskab. At tage vilde dyr ind i fangenskab kræver en dispensation fra Miljøstyrelsen, og den er blevet givet gennem alle årene, fordi man mener, at forsøgene har betydning for marsvinenes bevarelse i naturen.
Måske kan man forsvare gavnligheden af den forsøgsrække, som blev foretaget i de første år. Mange marsvin druknede i fiskernes bundgarn, når de ville æde de fangne fisk. Derfor udviklede man de såkaldte ”pingere”, som blev anbragt på bundgarnspælene, hvor de udsendte en lyd, som kunne skræmme marsvinene væk. Men for at opnå den optimale skræmmeeffekt måtte man kende mere til hvalernes høresans, og det blev starten på de lydforsøg, man satte i værk på Fjord & Bælt. Kort fortalt går forsøgene ud på at udsætte dyrene for en stigende lydstyrke, indtil hørelsen gradvist forsvinder. Når lydstimulus indstilles, kommer dyrets hørelse langsomt tilbage.
*(Se note herunder, Red.).
Når man laver forsøg på dyr, skal man have en tilladelse fra Rådet for Dyreforsøg, som ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Et ja fra Rådet kræver, at forsøget er til væsentlig gavn, og at lidelsen står mål med nytteværdien af forsøget. Endvidere kræver det også en dispensation, når forsøget foregår på indfangede, vilde dyr.
At tilladelserne til forsøgene er blevet givet år efter år, begrundes med, at der hele tiden opstår nye forstyrrelser for havpattedyrene i verdenshavene. Og det er rigtigt, at støjen er stigende fra etablering af boreplatforme og havvindmøller samt fra de meget store krydstogtskibe og olietankere.
Alligevel mener jeg ikke, at der er nogen mening i, at lydforsøgene på Fjord & Bælt skal fortsætte, når man én gang for alle har fået udarbejdet en grundskala for marsvins høreevne. Men det er jo en kendt sag, at specialiserede forskere kan blive ved og ved efter parolen: ”Det kunne nu være sjovt, hvis vi også kiggede lidt på …..”. Der foregår både herhjemme og i udlandet tilsvarende forsøg på marsvin ude i naturen – forsøg der er mere valide, idet det er påvist, at forholdene akustisk set er så forskellige fra bassin til natur, at man ikke kan ekstrapolere resultater fra fangenskab til natur. Endvidere mener jeg ikke, at forsøgene fortsat er til væsentlig gavn, samt at smertepåvirkningen står mål med forsøgenes nytteværdi. Samtidig reduceres opfattelsen af forskningens lødighed, når centeret lukker betalende publikum ind og bl.a. – på delfinarisk vis – lader marsvinene optræde.
For nyligt afholdt centeret en offentlig paneldiskussion, hvor jeg også fik lejlighed til at frembringe min kritik. Det har ført til, at jeg er kommet i dialog med forsøgslederen, så måske kan vi på en eller anden måde finde på noget alternativt til de aktiviteter, som nu i et kvart århundrede er foregået i Kerteminde.
* Rettelse fra Peter Mollerup, 28. juni 2021:
Følgende tekst, som tidligere stod i blogindlægget, er slettet, da det ikke er korrekt:
"Den maksimale stimulus er 210 decibel, og det er faktisk en meget stærk påvirkning, som i nogen tilfælde har givet marsvinene varige høreskader."
En tidligere indsat rettelse til teksten (21. juni 2021) bortfalder dermed.