Det Dyreetiske Råd afgav i 2007 sammen med Etisk Råd en udtalelse om kimærer, dvs. væsener hvor der indgår celler fra mindst to forskellige individer, fx et menneske og et dyr.
I udtalelsen redegøres for principielle etiske bekymringer ved frembringelse af kimærer og de to råds medlemmers holdninger. Endelig fremsætter de to råd en række anbefalinger til den lovmæssige håndtering af kimæreforskningen.