Spørgsmålet er igen blevet aktuelt, da forbuddet imod minkproduktion blev ophævet sidste år. Et forbud som begyndte i efteråret 2020 med aflivningen af cirka 15 millioner danske mink. Begrundelsen for aflivningen var frygten for, at coronavirus skulle mutere blandt smittede mink og komme til at optræde i en mere dødelig version, der kunne forværre Covid-19 pandemien blandt mennesker og andre dyr. Forbuddet blev ophævet 1. januar 2023. Dette er grunden til, at der atter er ved at komme gang i den danske minkproduktion. Der er dog ingen tvivl om, at den i øjeblikket er meget lille sammenlignet med produktion før aflivningerne i 2020. Men der er foreninger som Danske Mink som ”… arbejder for at genskabe den Danske minkbranche.” og der er optimisme at spore i branchen.
Men tilbage til spørgsmålet. Er minkproduktion dyreetisk forsvarligt? En måde at besvare spørgsmålet på er ved at sammenligne, hvordan minken har det i naturen med de forhold, de typisk lever under i produktionen. Med andre ord, hvordan ser et godt minkliv ud i naturen, og hvordan ser et minkliv ud i produktionen? I naturen bevæger minken sig typisk 1-6 km om dagen for at skaffe mad. Desuden er minken et semi-akvatisk dyr, da den jager både på land og i vand, og den har svømmehud mellem tæerne, som gør den til en rigtig god svømmer. Minken kan også klatre i træer, grave huler og dykke efter fødeemner i vand. Til sammenligning er livet noget anderledes i den typiske minkproduktion. Her lever minkene størstedelen af deres liv i små trådbure, der er 45 cm høje og har et areal på cirka 0,25 kvadratmeter – hvilket svarer til 4 stykker A4 papir. En mink er mellem 30-50 cm lang og har en hale på cirka 20 cm, så der er ikke meget plads at gøre godt med. De har ingen adgang til vand andet end drikkevand. Desuden skal minkene, foruden foder, have adgang til halm, en hylde og et rør. Det er vanskeligt at forstå, at disse omgivelser kan give gode betingelser for et godt minkliv. I Det Dyreetiske Råds Udtalelse om minkproduktion (2021), konkluderer Rådet da også, ”… at hold af mink i de (til 2020) eksisterende bure med så begrænset bevægelsesfrihed og få muligheder for indretning med tilstrækkelig berigelse ikke er acceptabel – svarende til den kritik, som Rådet også har fremført for andre meget restriktive former for husdyrhold.” (s.15). At det er etisk uforsvarligt at holde dyr under så restriktive forhold, er helt i overensstemmelse med Rådets kritiske holdninger og udtalelser, der støtter forbud af bure anvendt til æglæggende høner, bindestalde til malkekvæg og hold af ræve i bure til f.eks. pelsproduktion. Tænk hvis en landmand behandlede kat eller hund på samme måde som mink i den danske produktion. Hvad vil der ske, hvis en landmanden lod millioner af katte og hunde leve hele livet i små bure for så efter noget tid at slå dem ihjel for at sælge deres kød eller pels. Hvis det skete, ville modstanden være enorm. Men det samme burde være tilfældet med hold af mink, da mink også kan have gode eller dårlige liv, da forskningen viser, at alle pattedyr kan føle smerte. For øvrigt, er der i EU forbud mod at indføre og markedsføre salg af pelsskind fra hunde og katte.
Som Mathilde Walther Clark har beskrevet i hendes bog Det Blinde Øje, så bør vi ikke glemme eller vende det blinde øje til minkene, når talen falder på ‘Minksagen’. Når medierne, den offentlige debat og politikere henviser til minksagen, så handler det typisk ikke om, hvordan mennesket behandler mink, og om den måde, vi behandler minkene på, er etisk forsvarlig. I stedet er fokus på, hvorvidt der var lovhjemmel til aflivningen af mink under pandemien, og hvilken økonomisk kompensation minkavlere skal have i forbindelse med, at deres produktion blev fjernet under pandemien. De spørgsmål skal vi selvfølgelig have besvaret så godt som muligt. Men set fra et dyreetisk perspektiv, er det vigtigste i ’Minksagen’, om selve produktionen af mink er etisk forsvarlig. I Europa har 19 lande inden for de sidste 20 år indført forbud mod produktion af mink af dyreetiske grunde. Det er lande, som vi ofte sammenligner os med, f.eks. Belgien, England, Estland, Frankrig, Holland, Irland, Slovenien og Østrig. Som det næste i række af disse lande har Norge valgt at stoppe produktionen i 2025. Alle disse lande har valgt ikke at vende det blinde øje til et centralt dyreetisk problem i produktion af minkpels. Desuden har et borgerinitiativ imod en minkproduktion i EU, samlet tilstrækkeligt med underskrifter til, at EU-kommissionen skal forholde sig til et forbud. En undersøgende rapport, der skal undersøge begrundelserne og muligheden for et forbud, forventes at blive præsenteret i foråret 2025. For dyrenes skyld bør Danmark følge de førnævnte lande og forbyde minkproduktion i Danmark.