Om Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38. Heraf fremgår det, at Rådet ud fra en etisk vurdering, skal følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik. Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 har Rådet også varetaget informations- og debatskabende aktiviteter. 

Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har endvidere ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

• Om arbejdet i Det Dyreetiske Råd
• Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar
• Det Dyreetiske Råds lovgrundlag
• Det Dyreetiske Råds forretningsorden

Det Dyreetiske Råd er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38, og medlemmerne udpeges af fødevareministeren. Rådet består af en formand og mindst 10 andre medlemmer, og de udpeges samlet for 3 år ad gangen. Fem af Rådets medlemmer udpeges efter udtalelse fra interesseorganisationer. To medlemmer er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og ét medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk. De øvrige medlemmer udpeges uafhængigt af interesseorganisationer. Ved sammensætningen af Rådet skal ministeren så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for, at Rådet kan løse sine opgaver. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor længe man kan sidde i Rådet. Ved sammensætningen tilstræber ministeren at opnå en balance mellem både at tilføre nye medlemmer og samtidig sikre en tilstrækkelig kontinuitet i Rådet.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds sammensætning her:

• Medlemmer af Det Dyreetiske Råd
• Det Dyreetiske Råds lovgrundlag
• Det Dyreetiske Råds forretningsorden

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyrevelfærdsloven. Ministeren kan derfor bede Rådet om at udarbejde udtalelser om bestemte emner. Hvis en udtalelse er udarbejdet efter anmodning fra ministeren, fremgår det indledningsvis i rapporten. Rådet kan derudover på eget initiativ tage emner op, som medlemmerne ønsker at drøfte.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds valg af emner her:

• Det Dyreetiske Råds lovgrundlag
• Om arbejdet i Det Dyreetiske Råd
• Det Dyreetiske Råds udtalelser

Alle udgifter til drift af Det Dyreetiske Råd afholdes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rådet modtager ikke ekstern økonomisk støtte.

Det Dyreetiske Råds medlemmer får ikke løn for at sidde i Rådet. De medlemmer, der er udpeget uafhængigt af interesseorganisationerne, får dog et honorar som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og den tid, de bruger på opgaver for Rådet, fx deltagelse i Rådets møder og Rådets offentlige arrangementer, samt udarbejdelse af udtalelser og høringssvar.

Fødevareministeriet stiller desuden sekretariatsbistand til rådighed. Øvrige driftsudgifter dækker fx udgifter til afholdelse af møder, udarbejdelse af udtalelser samt afholdelse af offentlige aktiviteter.

Der findes forskellige opfattelser af, hvilke forpligtelser mennesker har over for dyr, og hvad der kendetegner et godt dyreliv – også blandt medlemmerne af Det Dyreetiske Råd.

Det Dyreetiske Råds medlemmer er enige om, at dyr har krav på etiske hensyn, og at de etiske drøftelser skal tage udgangspunkt i dyrenes biologi, fx i deres behov og evne til at opleve smerte og glæde, og ikke i den status som dyrene har, fx som familiedyr.

Medlemmerne kan som udgangspunkt acceptere at bruge dyr til formål, der tjener menneskers interesser, men de har forskellige opfattelser af, hvilke betingelser der skal stilles til brugen af dyr, og hvor grænserne går, før sådanne betingelser er opfyldt. Betingelser kan fx være, at formålet er acceptabelt, at dyrene har et godt liv, at brugen af dyr foregår på en bæredygtig måde i forhold til natur og miljø, eller at brugen af dyr foregår med respekt for dyrenes biologi både i forhold til den fysiske fremtoning, artsspecifikke adfærd og genetiske sammensætning.

Medlemmerne mener, at gode udfoldelsesmuligheder er en afgørende forudsætning for, at dyrenes velfærd kan tilgodeses. God dyrevelfærd indebærer efter medlemmernes opfattelse således, at dyrene kan leve i overensstemmelse med deres natur og få deres behov tilgodeset. Rådets medlemmer lægger derudover vægt på, at dyrene har færrest mulige negative oplevelser som stress, sult og sygdom og flest mulige positive oplevelser.

Læs mere om dyreetik, dyrevelfærd og medlemmernes holdninger her:

• Om arbejdet i Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råds overvejelser og anbefalinger offentliggøres i udtalelser og høringssvar. Rådet har udarbejdet udtalelser og høringssvar om en række overordnede emner og konkrete spørgsmål. Materialet findes i samlingen ”Udtalelser”, hvor der er oversigter over både udtalelser og udvalgte høringssvar.

Når Rådet har offentliggjort sine overvejelser og anbefalinger, har Rådet også afsluttet drøftelserne af det pågældende emne. Rådet følger således ikke op på, om anbefalingerne følges af de relevante parter, medmindre Rådet inddrages i et opfølgende arbejde fra anden side.

Noget af materialet er af ældre dato. De faktuelle forhold og regler, som beskrives, kan derfor være ændret, og anbefalinger som Rådet har fremsat, kan siden være gennemført. De etiske overvejelser, som gengives i udtalelserne, kan dog stadig være relevante.

Det fremgår af de fleste udtalelser, hvem der har siddet i Det Dyreetiske Råd ved udarbejdelsen, og Rådets nuværende medlemmer kan ikke tages til indtægt for tidligere medlemmers tilkendegivelser.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar her:

• Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar

Det Dyreetiske Råd afslutter arbejdet med et emne ved offentliggørelsen af en udtalelse. Rådet har i visse tilfælde lavet opdaterede udtalelser, fx hvis der er ny lovgivning, praksis eller viden om emnet. Rådet kan også have afgivet nyere høringssvar inden for det pågældende emne. Det er ikke muligt via borgerhenvendelser at få en fornyet stillingtagen fra Rådet udover det, der allerede er offentliggjort.

Det Dyreetisk Råd har udtalt sig om mange emner, men ikke alle. Hvis Rådet ikke har offentliggjort materiale om emnet, er det typisk, fordi Rådet endnu ikke har drøftet det. Der kan dog være emner, der er behandlet i forbindelse med høringssvar, men hvor høringssvaret ikke er lagt ud på hjemmesiden. Disse kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat. Det er ikke muligt via borgerhenvendelser at få en udtalelse fra Rådet om emner, der endnu ikke har været drøftet. Rådets medlemmer kan dog på egne vegne udtale sig i den offentlige debat.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar her:

• Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar
• Kontakt Rådets sekretariat her: Detdyreetiskeraad@fvm.dk

Det Dyreetiske Råds udtalelser trykkes i begrænset oplag. De udleveres gratis ved henvendelse til Rådets sekretariat, så længe lager haves. Husk at skrive hvilken udtalelse, du er interesseret i.

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyrevelfærdsloven. Rådet går ikke ind i enkeltsager og kan derfor ikke bidrage med en vurdering af konkrete idéer, produkter eller andre tiltag.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

• Om arbejdet i Det Dyreetiske Råd
• Det Dyreetiske Råds lovgrundlag
• Det Dyreetiske Råds forretningsorden

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyrevelfærdsloven. Rådet går ikke ind i enkeltsager og kan derfor ikke bidrage med en vurdering af, om gældende regler er overholdt i konkrete tilfælde.

Rådet henviser her i stedet til Fødevarestyrelsen

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

• Om arbejdet i Det Dyreetiske Råd
• Det Dyreetiske Råds lovgrundlag
• Det Dyreetiske Råds forretningsorden

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyrevelfærdsloven. Rådet kan, i sine udtalelser og høringssvar i forhold til lovmæssige forhold, kun fremsætte anbefalinger, fx om ændring af regler eller forvaltningen af gældende regler. Rådet har ikke selv mulighed for at ændre reglerne, og det vil være op til de relevante myndigheder at følge op på Rådets anbefalinger, fx ved at lave reglerne om.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

• Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar
• Om arbejdet i Det Dyreetiske Råd
• Det Dyreetiske Råds lovgrundlag
• Det Dyreetiske Råds forretningsorden

Logoet afspejler flere aspekter af Det Dyreetiske Råds arbejde. Det første er øjet, der symboliserer dels Rådets overordnede opgave – at følge udviklingen inden for dyrevelfærd, dels dyrene, da øjne er noget, de fleste dyr har. Derudover kan det ”at se nogen eller noget i øjnene” fremme etiske overvejelser. Det næste er de to forskelligt farvede halvcirkler. De illustrerer forskellige meninger, der samles til fælles drøftelser. Og endelig kan det mørke felt i midten ses som fokus for drøftelserne – nemlig dyrene.

Det Dyreetiske Råd er en del af EuroFAWC (The European Forum for Animal Welfare Councils). EuroFAWC er en international platform, hvor dyrevelfærds- og dyreetiske råd i europæiske lande mødes og udveksler erfaringer. Lande, der ikke har et sådant råd, kan deltage i samarbejdet med repræsentanter fra de relevante ministerier. Det Dyreetiske Råds engelske navn er The Danish Animal Ethics Council.

Læs mere om EuroFAWC og de rådgivende organer i andre lande her.

Der er forskel på lovgivning og etiske forpligtelser over for dyr. Loven fastlægger blandt andet, hvad man skal gøre, når man holder dyr, og man kan blive straffet, hvis man ikke overholder reglerne. Man kan ikke blive straffet for at synes, at loven burde være anderledes.

Lovgivningen er typisk baseret på både faglig viden om dyr og deres behov, og på andre hensyn, fx praktiske, økonomiske og psykologiske. Lovgivning kan på den måde afspejle nogle etiske grænser for, hvad flertallet i et demokratisk samfund anser for acceptabelt. Men der kan være andre holdninger, der kan komme ny viden, og grænserne kan variere over tid. Lovgivning udvikles derfor løbende i forhold til det samfund, den skal fungere i.

Etik kan sætte de lovmæssige grænser til debat. Man kan fx analysere, hvilke hensyn der kunne ligge til grund for lovgivningen, eller om der er eksempler på dobbeltmoral. Man kan også pege på andre mulige afvejninger af hensyn end den, som loven afspejler. Etiske overvejelser kan dermed bidrage til evalueringen af lovgivningen, fx om nogle krav bør fjernes, eller om der bør stilles nye krav.

Lovgivningen om dyr debatteres løbende, og der er forskellige opfattelser af, hvordan tingene bør være. Nogle synes måske, at loven i alt for høj grad tager hensyn til dyrene, mens andre finder, at loven slet ikke giver dyrene den beskyttelse, de bør have. De forskellige opfattelser af om der overhovedet skal tages hensyn til dyr, og i så fald hvilke hensyn det så skal være og i hvilken grad, afspejler bl.a. menneskers forskellige etiske værdier.

Læs mere om dyreetik og dyrevelfærd

Forskere i dyrevelfærd kan undersøge, hvordan dyr reagerer på de forhold, som vi holder dem under og på de ting, vi gør ved dem. Den viden er vigtig for de etiske overvejelser, for den er med til at afgøre, hvornår vi synes, at dyrenes velfærd er god nok, og om vi tager tilstrækkelige hensyn til dem. Men forskningen kan ikke give svar på alt. Hvis en undersøgelse viser, at der er forskel for dyret på, om det fx er ude eller inde, så ved vi, at der er forskel. Men hvis undersøgelsen ikke viser en forskel, så ved vi ikke, om det er fordi, der rent faktisk ikke er forskel for dyret, eller om det er fordi, undersøgelsen ikke er præcis nok. Vi bliver løbende klogere på dyrene, efterhånden som vi bliver bedre til at undersøge, hvordan de har det. Ud fra de etiske overvejelser tager vi så stilling til, om vi behandler dem godt nok.

Forskningen kan se på både objektive og subjektive mål for dyrevelfærd. De objektive er dem, der direkte kan måles, fx dødelighed, tilvækst, ydelse og adfærd. De subjektive mål er dem, der afspejler dyrenes egne oplevelser, fx stress, smerte og glæde. Her er man nødt til at fortolke sine observationer som et udtryk for dyrenes følelser. Det kan være svært, og derfor kan det være fristende kun at fokusere på de ting, der er direkte målbare. Men hvis man ikke også har de subjektive mål med, risikerer man at overse ting, der af nogle anses som vigtige for dyrs velfærd.

Forskere måler derfor typisk på mange ting, når de undersøger dyrevelfærd, og det er ikke altid, at alle mål peger i samme retning eller er lige tydelige. Så må man fortolke resultaterne, som de bedst kan forklares. Her kan man bl.a. læne sig op ad, hvordan de samme forhold opleves af mennesker. Hvis der fx er tale om dyr, der har samme slags nervesystem som mennesker, er det sandsynligt, at det, der gør ondt på os, også gør ondt på dem. Nogle gange kan man være i tvivl om, hvad forskningen viser. Så kan man overveje konsekvenserne af, om man lader tvivlen komme dyrene eller menneskerne til gode.

Læs mere om dyreetik og dyrevelfærd

Du kan kontakte Det Dyreetiske Råds sekretariat på Detdyreetiskeraad@fvm.dk