Udpegning:
Trine Vig er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationer. Trine har været medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2025.
Om Trine Vig:
Trine Vig er fødevare- og veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, hvor hun arbejder med både akvakultur, fjerkræ, grise, heste og køer. Trine Vig er uddannet jordbrugsøkonom og har siden 2007 arbejdet i krydsfeltet mellem den praktiske husdyrproduktion, udviklingen indenfor dyrevelfærd og dyresundhed og de markedsmæssige forhold. Trine har indenfor de sidste år arbejdet målrettet med dyrevelfærdslovgivning i relation til EU, og har siden 2017 siddet i EU-Kommissions platform for dyrevelfærd og en række arbejdsgrupper herunder. Hun har et stort kontaktnet til andre organisationer internationalt, og til såvel landmænd som rådgivere i Danmark.
Trine vil som medlem af Dyreetisk Råd gerne være med til at sætte fokus på de etiske diskussioner af dyrevelfærd for både familiedyr, landbrugsdyr og ikke mindst de dyr, som omgiver os i naturen. Det er vigtigt for Trine at bidrage til at skabe en samfundsdebat om synet på og holdningerne til dyr, og gennem Dyreetisk Råd være med til at belyse kompleksiteten og nuancer i diskussioner om synet på dyr og sætte fokus på mulige løsninger.