Problemerne er velkendte, og Det Dyreetiske Råd har ad flere omgange udtalt sig om velfærdsproblemerne i den konventionelle slagtekyllingeproduktion. I Udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014) kom Rådet med den klare anbefaling, at der bør gøres noget for at udbedre problemerne hos kyllingerne, som skyldes for hurtig vækst. Det var Rådets opfattelse, at “det etisk set ikke er acceptabelt, at slagtekyllinger har smertefulde benproblemer og på anden måde påføres lidelse i forbindelse med produktionen”. Selvom Rådet i 2014 noterede sig, at der på nogle områder sker fremskridt i den konventionelle produktion, er det dog uklart i hvilken grad, de forskellige tiltag er nok til for alvor at komme problemerne til livs, så længe der fortsat bruges hurtigtvoksende racer.
I Norge har vores kolleger i Rådet for dyreetikk for nylig udtalt, at Rådet anbefaler, at man stopper brugen af den hurtigtvoksende kyllingerace Ross 308. Udtalelsen baserer sig på de veldokumenterede sundheds- og velfærdsproblemer hos Ross 308, som ligeledes er standardkyllingen i den danske konventionelle slagtekyllingeproduktion. Ifølge bestemmelserne om avl i den norske dyrevelfærdslov skal avl fremme egenskaber, der giver robuste dyr med god funktionalitet og et godt helbred, og der må ikke drives avl, som begrænser dyrs mulighed for at udøve naturlig adfærd. Givet de ovennævnte problemer hos bl.a. Ross 308 vurderer Rådet, at brug af denne kyllingerace er i strid med lovgivningen og derfor bør stoppes.
Det bør give anledning til refleksion herhjemme, hvor vi også har en lovgivning, der i hvert fald på papiret sætter nogle grænser for, hvor ekstremt man må gå til værks, når man avler dyr. Ifølge § 21 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger må der ikke holdes fjerkræ til landbrugsformål, “hvis det ikke ud fra fjerkræets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade fjerkræets sundhed eller velfærd”.
Fra politisk side herhjemme har man da også for nylig sat fokus på de hurtigtvoksende kyllinger. En række politiske partier blev tidligere på året enige om at udfase brugen af disse kyllinger (herunder Ross 308) fra statslige indkøb og at arbejde for en udfasning på EU-niveau. Ligeledes bevæger flere aktører i detailhandlen sig væk fra turbokyllingerne. Nogle supermarkedskæder har taget adskillige skridt på vejen mod at udfase dem, hvor det især er inden for det ferske sortiment, at der er blevet rykket. Andre kæder har indtil nu været mere forsigtige, men har dog taget mindre skridt mod at udfase de hurtigtvoksende kyllinger.
Trods det varierende ambitionsniveau ser vi altså en klar tendens i retning af, at vi i Danmark begynder at bevæge os væk fra turbokyllingerne i erkendelse af, at avlen er gået for vidt. For uanset hvor godt landmandskab en slagtekyllingeproducent i øvrigt måtte udvise, så er der ikke meget at stille op imod kyllingernes katastrofale genetik.
Men selvom vi har set detailkæderne tage skridt i retning af at reducere antallet af hurtigtvoksende kyllinger i deres sortiment, så er der stadig et enormt antal at finde i frysedisken. Der bliver også fortsat solgt mange turbokyllinger på mange danske restauranter og i store dele af fastfood-branchen. Efter min mening går udviklingen slet ikke hurtigt nok i forhold til, hvor alvorlige de dyrevelfærdsmæssige problemer er, og hvor stort et antal dyr der lider under dem.
Derudover mener jeg, at vi bør tage den mere grundlæggende diskussion, som nu rejses i Norge – nemlig om kyllinger som Ross 308 overhovedet er forenelige med vores lovgivning? Og hvis de er det, er vores lovgivning så god nok? Sagen har ikke været prøvet ved domstolene i hverken Danmark eller Norge, så derfor ved vi reelt ikke, om brug af Ross 308 eller andre hurtigtvoksende kyllinger udgør en lovovertrædelse eller ej.
Så meget desto vigtigere er det, at vi som borgere og som samfund tager hul på den mere grundlæggende diskussion. Har vi med turbokyllingerne nået – og overskredet – en grænse for, hvad man kan tillade sig at påføre dyr af skavanker som følge af avl? Der kører netop nu en debat om avl af familiedyr, der fremavles med fysiske træk, som resulterer i en markant forringet velfærd. Mit håb er, at vi i forlængelse af denne vigtige og tiltrængte debat også kan få avl af landbrugsdyrene højere op på dagsordenen.
Vores naboer mod nord har allerede fået debatten op i fart. Jeg mener, vi bør tage hul på samme debat herhjemme og tage diskussionen om, hvorvidt tiden ikke er inde til at sætte en stopper for brugen af hurtigtvoksende kyllinger én gang for alle - og for ekstrem avl i det hele taget. Et stort antal dyr lider under den, så det kan kun gå for langsomt med at forvise den ekstreme avl til historiebøgerne.