Har du nogensinde prøvet at trække vejret gennem et sugerør, mens du holder dig for næsen? Hvis ikke, skulle du prøve det. Og så vil du snart opdage, at du hurtigt får åndenød. Og giver du dig til at løbe, går det helt galt. Så får du kvælningsfornemmelser og må opgive forsøget. Det er nogenlunde sådan, flere hunderacer med flade snuder har det. Med et ønske om at få så fladnæsede hunde som muligt, har man med tiden fået fremavlet racer som fransk bulldog og den lille mops, hvor næseborene, mundhulen og svælget er alt for snævert til at kunne lukke den luftstrøm igennem, der er nødvendig for, at hundene kan trække vejret normalt. Og det med det ene formål at gøre hundene ”nuttede” i vores øjne. Men er det OK? Er det i det hele taget OK at fremavle hunde- eller katteracer, der med sikkerhed får et handicap i forhold til et normalt liv blot for at tilfredsstille vores behov?
Det mener vi ikke i Det Dyreetiske Råd. Målrettet avl på familiedyr og andre dyr kan være helt fint, så længe det resulterer i dyr, der forventes at kunne leve et normalt liv uden skavanker. Men avler vi frem mod specielle træk, der forhindrer dyrene i dette, nedsætter vi dyrenes livskvalitet. I værste fald er vi ansvarlige for, at afkommet skal leve med lidelse, varigt men og væsentlig ulempe. hvilket dyrevelfærdslovens § 2 netop pålægger os at beskytte dyrene bedst muligt mod. Så man kan nok sætte spørgsmålstegn ved, om vi i virkeligheden er hundens bedste ven, eller om vi blot ønsker at være det.
Det Dyreetiske Råd gjorde allerede opmærksom på problemet i sin Udtalelse om avl af hunde og katte fra 1999. Rådet fremkom i samme udtalelse med en række anbefalinger til de interessentgrupper, der kunne have indflydelse på området, f.eks. specialklubber, opdrættere og udstillingsdommere. I 2008 gentog Rådet kritikken i sin Udtalelse om familie- og hobbydyr, da der ikke kunne spores nogen fremgang på feltet. Samtidig skærpede Rådet sine anbefalinger til også at omfatte lovmæssige tiltag, hvis man fortsat ikke kunne nå i mål ad frivillighedens vej.
Siden da har Rådet, også i samarbejde med andre relevante parter, i forskellige sammenhænge forsøgt at få mere fokus på problematikken og dermed også komme nærmere en løsning. Men status er den samme. Der avles stadig hunde- og katteracer med fysiske træk, der giver dem en markant dårligere velfærd.
På den baggrund har Det Dyreetiske Råd netop fremsendt en opfordring til fødevareminister Jacob Jensen, om at gøre brug af den mulighed, der blev givet i dyreværnsloven i 2014, for at fastsætte regler for avl af familie- og hobbydyr, da branchen ikke selv har kunnet løfte opgaven. Henvendelsen sker i erkendelse af, at det kan være svært at håndhæve en sådan lovgivning. Men der ligger under alle omstændigheder en stor signalværdi i den, og den sender nogle klare signaler om, hvad vi i det danske samfund kan acceptere. Og i lande omkring os, der allerede har sådanne regler, ser vi nu faktisk også de første retssager på området. Derfor er det også væsentligt, at lovgivningen herhjemme nu får sat de nødvendige grænser, ikke kun for hunde og katte, men for alle familie- og hobbydyr, og regler der i øvrigt gælder arvelige sygdomme generelt, ikke kun dem, der er knyttet til et bestemt udseende. Og hvem ved, måske kan det også blive startskuddet til, at man begynder at kigge alvorligt på avlsmålene for landbrugsdyrene, der også kan trænge til at blive kigget efter i sømmene.