Vegetar og veganer for dyrenes skyld?

Dyrevelfærd har efterhånden været på dagsordenen i årtier. Nogen fokuserer på at forbedre forholdene for de dyr, der er i fødevareproduktionen. Det foregår typisk via lovmæssige tiltag, frivillige brancheaftaler, og mærkningsordninger til at støtte forbrugernes efterspørgsel efter varer med særligt fokus på dyrevelfærd. Andre er mere optaget af helt at undgå brug af dyr i fødevareproduktionen. Dels fordi dyrene forventes at have dårlig dyrevelfærd, dels fordi det kan opfattes som uetisk i sig selv at bruge dyr til fødevareproduktion. Der er i disse år en stigning i antallet af veganere og vegetarer i mange vestlige lande. Især yngre mennesker vælger ikke at spise kød eller at spise mindre kød, bl.a. af hensyn til dyrevelfærd (1).

Det Dyreetiske Råd har tidligere udtalt sig om både dyrevelfærd og valg af fødevarer (2). Rådet bakker op om tiltag til at forbedre velfærden for dyr i fødevareproduktionen, fx ved at reducere lidelse og øge positive velfærdsaspekter. Rådet peger samtidig på behovet for at afveje hensyn til mennesker og til dyr på en måde, der i højere grad tilgodeser dyrene.

Det Dyreetiske Råd har med stor interesse fulgt debatten og udviklingen de senere år i forhold til fravalg af animalske fødevarer. Rådet ønsker ikke at komme med direkte anbefalinger i forhold til dette, og begrundelser for fravalget kan omhandle meget andet end dyrevelfærd og dyreetik, fx hensyn til human sundhed og klima, som ligger uden for rammerne af Rådets arbejde. Rådet vil dog gerne bidrage til at kvalificere debatten om valg af fødevarer af hensyn til dyrevelfærd og har derfor valgt at skrive dette blogindlæg (3). Læs også mere om de etiske aspekter af debatten i blogindlægget fra Thomas Søbirk Petersen ”Et forsvar for plantebaseret kost”.

Det Dyreetiske Råds overvejelser
Det Dyreetiske Råds medlemmer finder især to aspekter i debatten om valg af vegetar- og vegansk kost interessante, nemlig om animalske produkter som en naturlig del af kosten, og om fravalg af animalske produkter af hensyn til dyrene.

Animalske produkter som en naturlig del af kosten
Mennesker er fra naturens side såkaldte omnivorer, dvs. kosten består af fødeemner, der både kan være plantebaseret og af animalsk oprindelse. Det kan man fx se på menneskers tandsæt og mavetarmsystem, der er udviklet til at kunne indtage og fordøje begge dele. I vores del af verden har det historisk set desuden været en traditionel del af madkulturen at spise kød og andre produkter fra dyr, og det er det fortsat for de fleste mennesker.

Biologisk set er animalske produkter altså en naturlig del af menneskers kost. Set i et mere overordnet biologisk perspektiv lever mange dyr i naturen af andre dyr, og mennesker kan her ses som en dyreart blandt mange andre. At nogle dyrs liv på den måde går tabt til fordel for andre dyr (og mennesker) kan dermed ses som en naturlig del af det biologiske kredsløb, som mennesker også er en del af. Ud fra den betragtning kan det derfor være svært at se, hvad der er forkert ved at slå dyr ihjel for at spise dem eller de produkter, vi kan få fra dem.

Over for dette står erkendelsen af, at der foregår mange ting i naturen, som de fleste vil finde uacceptabelt i menneskets verden. Det naturlige er på den måde ikke nødvendigvis det samme som det, man etisk set vil anse som det rigtige at gøre, fx i forhold til hvordan man behandler andre levende væsener. Biologisk set er mennesker også rationelle individer, der kan overveje konsekvenser af handlinger, og om der er nogle alternativer. Mennesker kan (i hvert fald i vores del af verden) således vælge, om de vil følge deres naturlige kost eller ej, og i hvor høj grad kosten skal indeholde animalske produkter, hvis overhovedet. Nogle vil ud fra denne betragtning mene, at mennesker dermed også bør hæve sig over andre dyr og lade hensyn til dyrene veje tungere end ønsket om at indtage animalske fødevarer. En central overvejelse her bliver dermed, hvilke hensyn til dyr, der skal tages i betragtning, og hvordan disse tilgodeses af, om man spiser produkter fra dyr eller ej.

Fravalg af animalske produkter af hensyn til dyrene
Der findes forskellige opfattelser af, hvad god og dårlig dyrevelfærd er. Udviklingen i viden om dyrs adfærd og behov, samt i holdninger til hvordan dyr bør holdes, har de sidste årtier sat fokus på dyrevelfærd i landbruget.  For nogen vil skærpede lovmæssige minimumskrav og udvikling af produkter med højere krav til dyrevelfærd, eller i hvert fald kravene til nogle produkter, være tilstrækkeligt til at sikre god dyrevelfærd. Andre er måske ikke bekendt med de mange forskellige forhold, som dyr kan produceres under. Og for atter andre vil det ikke være godt nok, selv under de produktionsforhold, der tager mest hensyn til dyrenes velfærd. Det kan være svært at definere et begreb som fx ”lidelse”, men for nogle synes den overordnede pointe her at være, at uanset hvilke forhold dyrene holdes under, vil deres velfærd ikke kunne tilgodeses. Her kan man måske i stedet tale om, at det centrale ikke er dyrets eventuelle oplevelse af lidelse, der er problemet, men det, at dyret holdes under menneskeskabte forhold, hvilket i sig selv typisk indebærer begrænsninger i dets udfoldelsesmuligheder.

Det, at dyr må lade livet i forbindelse med fødevareproduktionen, kan også være et argument mod animalske fødevarer. Dette er uafhængigt af, hvordan dyrene har haft det. Her er der i stedet fokus på det syn på dyr, som fødevareproduktionen ses som repræsentant for, hvor dyr synes at være reduceret til en ressource, som mennesker kan bruge til egen fordel. Dette kan opfattes som en tingsliggørelse af dyr, der tilsidesætter dyrets værdi i sig selv, dvs. ud over den nytteværdi, som de kan have for mennesker. Nogle vil dog her pege på, at hvis man samtidig sikrer dyrene gode liv, er de ikke reduceret til blot at være ting.

Den måde, som den industrielle husdyrproduktions har udviklet sig på, har formodentlig været medvirkende til at fremme denne opfattelse. Når dyr omtales som produktionsenheder og fx tælles i kg/m² i stedet for som individer, bliver det sværere at se, hvordan fokus på det enkelte dyr kan fastholdes. Samtidig lever mange mennesker i dag uden tilknytning til landbrug og kender ikke så meget til, hvordan forholdene for dyrene er. Endelig er der en bevægelse i retning af at betragte dyr som væsener, der har krav på respekt for deres liv, og som derfor ikke (længere) kan benyttes som fødevarer.

Konsekvenser for dyrene ved fravalg af animalske produkter
Ved at fravælge animalske produkter fravælger man samtidig muligheden for at have en direkte forbrugerdrevet effekt på dyrs vilkår gennem sine indkøb af fødevarer. Det kan have betydning, hvis man godt kan acceptere, at dyr lader livet i produktionen af fødevarer men ikke mener, at forholdene, som dyr holdes under, er gode nok. Man fravælger nemlig samtidig at støtte de produktioner, der prøver at udvikle sig i retning af at give dyrene bedre forhold. I stedet fremmer man udviklingen af nye produkter uden animalsk indhold. Det kan til gengæld være at foretrække, både hvis man mener, at dyrevelfærden ikke kan tilgodeses i forbindelse med fødevareproduktion, og hvis man mener, at dyr slet ikke bør indgå i fødevareproduktion. Samlet set kan man med sit fravalg bidrage til en udvikling, hvor der over tid vil være færre dyr i fødevareproduktionen – også dyr, der efter nogles opfattelse kunne have gode liv.

Det er også muligt, at man med sit fravalg skaber en afledt effekt på andre forbrugere, som stadig vælger animalske produkter, men som gennem den offentlige debat om fødevarevalg bliver mere opmærksomme på, hvilke liv dyrene har haft, og måske begynder at prioritere dyrevelfærd højere.

Hvis man fravælger animalske produkter med henvisning til at undgå at slå dyr ihjel og gerne vil være konsekvent i sit valg, må man fravælge ikke bare kød men også æg og mælk (og produkter med dette), dvs. blive veganer. Køer skal have kalve for at give mælk, og en del af disse kalve samt de udtjente malkekøer vil blive slagtet og brugt i fødevareproduktionen. Også de udtjente æglæggende høner vil blive slagtet, og dertil kommer, at hanekyllingerne i avlen blot bliver aflivet kort efter klækningen, da de jo ikke kan lægge æg.

Det Dyreetiske Råd finder overordnet set, at uanset hvilke fødevarer man vælger at spise, så må man acceptere, at man ikke kan overleve uden at sætte aftryk, som begrænser andre organismers liv, herunder dyrs. Enten ved at vælge animalske fødevarer, med de konsekvenser det har for disse dyrs liv, eller ved at fravælge animalske fødevarer med de konsekvenser det har for antallet af produktionsdyr og den vilde bestand af dyr, der påvirkes af dyrkningen af planter til fødevarer. Efter Rådets opfattelse handler diskussionen derfor ikke primært om, hvorvidt mennesker skal eller bør kunne leve uden, at dyrs liv ofres, men om under hvilke betingelser og til hvilke formål, at dyr må ofres. Hvis baggrunden for fravalg af animalske fødevarer er baseret på hensyn til dyrevelfærd, vil Rådet opfordre til, at valget foretages på et sagligt informeret grundlag.

Endelig bemærker Rådet, at der i forlængelse af valget af vegetar- og veganerkost er nogle hunde- og katteejere, der vælger også at fodre deres dyr vegetarisk/vegansk. Det Dyreetiske Råd understreger, at dyr jf. dyreværnslovens § 2 (LBK nr. 20 af 11/01/2018) skal fodres under hensyntagen til bl.a. deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Rådet henleder derfor opmærksomheden på, at hvis man har besluttet at have et rovdyr som kæledyr, må man også acceptere at tage ansvaret for, at det måske ikke kan leve udelukkende af vegetarisk eller vegansk foder.