I starten, da man konstaterede, at der var kommet ulve til Danmark, var der en bølge af respekt, glæde, overraskelse. Undertegnede delte ikke denne ”falden på halen” over, at ulven er tilbage i Danmark. Nu viser det sig, at min frygt for, at det går galt med de ulve, er understøttet af andre med samme indstilling. Indtil nu har jeg været lidt alene med min ”ulven ud af Danmark” indstilling. Men i Jylland i de områder, ulvene huserer, er der dannet grupper, der mildt sagt ikke er begejstrede.
Ulvene derimod har en fest! Danmark har indrettet et landbrugsland med fritgående dyr. Køer skal for at levere økologisk mælk komme på græs. Økologiske høns skal kunne komme ud i det fri. Får går ude og har i hundreder år været udegående. Grise kan gå ude og have hytter ude på markerne. Vi taler om fritgående kalve. Dvs. vi i Danmark satser meget på, at dyrene for at have bedre velfærd kan gå ude. Dyrene er spærret inde i de områder, vi har defineret til dem og sat hegn om. De kan ikke skjule sig eller flygte.
Vær så god, ulve! Så er der mad!!!
Hvis vi skal acceptere ulvene i Danmark, hvilket vi bliver presset til af EU pga. fredningsbestemmelser, må vi ændre på vore landbrugsidealer. Det er ikke muligt at lave hegn, der effektivt holder ulvene ude. Så må dyrene lukkes inde. Personligt vil jeg skifte til at købe buræg eller skrabeæg, ikke-økologisk kød og ikke-økologisk mælk. Jeg vil hellere købe produkter fra dyr, der har levet et trygt og beskyttet liv, end fra dyr vi med vilje udsætter for ulveangreb. Vi har forpligtelse til at beskytte de dyr, vi har i vores varetægt, mod angst og lidelse. De vilde dyr i naturen har vi ikke den samme mulighed for eller pligt til at beskytte.
Jeg har dyb forståelse for de landmænd, som holder op med at have udegående dyr og dermed lukker ned. Ingen kan holde til hver morgen at se sine dyr angrebet af ulvene. Tænk på den angst og stress, dyrene må gennemleve ved at lugte, se og høre ulvene angribe. Det er især kalvene og de mindre dyr, der angribes. Men de fleste dyr er sociale og lider ved at mærke angrebet på flokken, også selvom de ikke selv er blevet angrebet. Regeringen giver erstatning til landmændene, og det er godt, men slet ikke nok til at bøde for den lidelse, dyrene har, og den ærgrelse og sorg man som landmand kan føle på dyrenes vegne.
Og så har jeg slet ikke talt om menneskers frygt. Vil du lade din 10-årige cykle alene hjem fra fodbold? Vil du lade din baby sove til middag i barnevognen ude i baghaven? Danmarks natur er måske ikke som i de andre lande, hvor der lever ulve. Rævene er ikke sky mere. Bliver ulvene ved med at være det?
Vi burde foreholde EU, at ulve ikke hører hjemme i Danmark, og at vi skal have lov at udrydde dem.
Læs også...
Sebastian Kleins blogindlæg: Naturen er en dyreplager.