Dyrevelfærd handler om kvaliteten af det liv, et dyr oplever, og om hvordan dyret har det fysisk og psykisk. Der er udviklet flere modeller til vurdering af dyrevelfærd, men uanset hvilken model man anvender, er dyrets sundhed og fravær af sygdom et centralt element i vurderingen af dyrevelfærd.
Alligevel er sygdomme stort set fraværende i den offentlige debat om dyrevelfærd. I en nyligt publiceret artikel i Dansk Veterinærtidsskrift (04-2026) har forfatterne gennemgået de fire største danske avisers nyhedsartikler om ’dyrelandbrug’, ’sygdom’ og ’grøn omstilling’ over en femårig periode. Gennemgangen viste, at sygdom hos de mange millioner dyr i dansk landbrug stort set er fraværende i den offentlige debat. Det er bemærkelsesværdigt, når sygdom er så centralt for dyrevelfærden og samtidig er en vidt udbredt konsekvens af produktionsmetoderne.
Det samme mønster ses i et andet aktuelt eksempel. En anbefalingsrapport fra et borgerpanel om dyrevelfærd er netop landet på ministeren for natur og dyrevelfærds bord. De 36 udvalgte borgere (alle lægfolk) har gennem et halvt år fået indblik i dansk konventionel svineproduktion. Gennem forelæsninger, baggrundsmateriale og diskussioner med eksperter er de blevet introduceret til blandt andet produktion og avl, staldsystemer, økonomi og etiske overvejelser. Men de er ikke blevet introduceret til de mange produktionssygdomme, som er konsekvensen af måden, dyrenes behandles på og som udgør et af de alvorligste problemer for dyrenes velfærd. Det er bemærkelsesværdigt, men det til trods, er panelets anbefalinger meget kritiske overfor de konventionelle produktionsformer.
Hvad er produktionssygdomme?
Produktionssygdomme er en betegnelse, der bruges om sygdomme, som opstår, eller forværres som følge af de intensive produktionssystemer, avl efter høj ydelse og de driftsforhold, dyrene holdes under. Listen er lang og udgør en væsentlig del af pensum på de veterinære uddannelser. Den omfatter blandt andet luftvejsinfektioner, mave-tarmlidelser som diarré, brok og mavesår, sår og bylder samt betændelser i led, yver og underliv. Hertil kommer stofskiftelidelser, organdrejninger, klovlidelser, samt en række fysiske skader og belastninger, som er tæt forbundet med produktionssystemerne.
Ledbetændelse udvikles fx, fordi dyrene tidligt får en kost, der får dem til at vokse for hurtigt, samtidig med at de vejer for meget, går på et hårdt underlag og ikke har mulighed for at bevæge sig frit. Mavesår opstår, når der ikke er nok fibre i kosten. Der ses underlivsbetændelse, fordi dyrene bliver drægtige i for ung en alder, får for mange unger på grund af ekstrem avl og ikke har mulighed for at bevæge sig frit før, under eller efter fødslen. Dyrene får yverbetændelse, når de står i deres egen afføring, samtidig med at de har flere unger, der bider hul på deres patter. Læg dertil store sår fra fastspænding i metalbøjler samt sår og bylder i klovene som følge af overbelastning og mangel på plads.
Produktionssygdomme betyder smerte, lidelse og for tidlig død
Forestil dig, at alt dette rammer det samme dyr. Det er ikke én sygdom. Det er en ophobning af sygdom, smerte og belastning, som tilsammen kan betyde massiv lidelse for dyret. For dyrene er konsekvenserne alvorlige. Omkring hver sjette so dør allerede som toårig. Det er virkeligheden for mere end en million søer i Danmark. For køerne er situationen den samme og de fleste slagtes som femårige, skønt en kos levealder er 20-25 år. Produktionssygdomme er derfor ikke et perifert veterinært problem. De er et dyrevelfærdsproblem.
Dyrevelfærdsloven fastslår, at dyr er levende væsener, som skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Den, der holder dyr, skal samtidig sikre, at dyrene får opfyldt deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Så hvorfor taler vi så lidt om de produktionssygdomme, der kan være årsag til netop smerte, angst, lidelse, varigt mén og alt for tidlig død i staldene? Et muligt svar er, at produktionssygdommene er gemt godt af vejen – og at de mennesker, der har viden om dem, ikke i tilstrækkelig grad bringer dem ind i den offentlige debat.
Lad os tale om dem
Hvis vi mener alvorligt, at dyrevelfærd handler om dyrenes livskvalitet, kan vi ikke lade produktionssygdommene være blinde vinkler i debatten. Vi er nødt til at tale om de sygdomme og skader, der følger af den måde, vi avler, fodrer, opstalder og holder dyr.
Det er på tide at bringe produktionssygdommene ind i dyrevelfærdsdebatten – og dermed synliggøre den smerte, angst, lidelse, de varige mén og den for tidlige død, som stadig er hverdagen for mange af vores husdyr.
Tak til dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen for gennemlæsning og konstruktive kommentarer.
Foto er venligst udlånt af Dyrenes Beskyttelse.