I Danmark er handel med hunde reguleret af købeloven, og opdrættere for særligt populære racer bruger i stigende grad købskontrakter med klausuler til de nye ejere om, at hvalpene skal neutraliseres, inden hunden når en vis alder, ofte kombineret med høje bodsbeløb, hvis kravet ikke efterleves. Jeg har set eksempler på trusler om søgsmål på 150.000 kr., hvis en hvalp af racen australsk labradoodle* ikke neutraliseres inden for det første 1½ leveår. Formålet er typisk at beskytte opdrætterens avlsrettigheder og forhindre “uautoriseret” avl. I kontrakterne begrundes denne praksis med neutralisering med argumentet om, at det er for at sikre avlen. Man må dog som udgangspunkt forvente, at en hvalp, der sælges, ikke har arvelige sygdomme eller andre skavanker.
Samtidig siger dyrevelfærdsloven, at dyr er levende og sansende væsener, og at vi skal beskytte dem mod unødig smerte, lidelse og varigt mén. Neutralisering er et kirurgisk indgreb med risiko for komplikationer og kendte bivirkninger, og dyrlæger kaster sig ikke længere rutinemæssigt ud i at neutralisere raske hunde uden klar faglig begrundelse. Neutralisering kan bl.a. øge risikoen for overvægt, forskellige kræftformer, pelsforandringer, adfærdsproblemer og inkontinens.
Her opstår et tydeligt dyreetisk dilemma: Kan det forsvares, at en kontrakt og hensynet til opdrætterens økonomi og avlsstrategi vejer så tungt, at ejeren reelt presses til at lade en rask hund neutralisere – også hvor hverken ejeren eller dyrlægen kan se en faglig begrundelse for indgrebet? Når neutralisering ikke primært begrundes i den enkelte hunds velfærd, men i kontrol med markedet, bliver spørgsmålet, om vi stadig lever op til dyrevelfærdslovens grundtanke. Det kalder på en principiel drøftelse af, hvor grænsen går for, hvad opdrættere kan kræve på deres hvalpes vegne, og hvornår en faglig vurdering samt den nye ejers og hundens egeninteresse bør sætte en klar ramme for både jura og praksis.
*Australsk labradoodle er opstået ved at blande hunde af racerne labrador og puddel. Siden er samme krydsning blevet populær andre steder i verden, herunder Danmark, hvor den blot kaldes labradoodle. Nogle opdrættere af labradoodle ønsker at etablere krydsningen som en ny race, men labradoodle er, uanset oprindelsesland, foreløbig ikke godkendt som selvstændig race af Dansk Kennel Klub.