Noget af det, jeg holder allermest af som landmand, er at se vores køer komme på græs om foråret. At se deres umiddelbare glæde, når de lukkes ud, og se hvordan de bruger de store arealer til at udfolde deres naturlige adfærd. Det er for mig god dyrevelfærd. Men når klimabelastningen på min bedrift skal beregnes i forbindelse med den grønne trepart, giver det skår i glæden. For når mine dyr har mere plads i stalden og adgang til udearealer, så belaster de klimaet mere, end hvis de blev holdt på et mindre areal. Det faktum, at hensynet til klimaet og hensynet til dyrenes velfærd kan pege i hver sin retning, er et dilemma for vores kvægproduktion.
Både klima og dyrevelfærd er vigtige elementer i en bæredygtig kvægproduktion. Et tredje element er hensynet til biodiversitet på marker og enge. Netop biodiversiteten fremmes af græssende køer, og den skal derfor også huskes, når vi drøfter bæredygtighed i kvægproduktionen.
Jeg er stolt over, at branchen og myndighederne arbejder sammen for både at reducere klimabelastningen OG forbedre dyrevelfærden i den danske kvægproduktion. Gennem avlsarbejdet arbejder vi hver dag på at få sunde og stærke køer, der leverer mælk af høj kvalitet. Det vil med andre ord sige, at der i dag skal færre køer til at levere den samme mængde mælk som tidligere, hvilket sikrer en lavere klimabelastning. Mejerierne har i dag stor fokus på mejeriprodukternes klimaaftryk, og Arla har lanceret en ordning som belønner producenterne for deres klimatiltag på bedriften. Det giver den enkelte mælkeproducent en motivation for at kende og dermed reducere klimabelastningen på deres bedrift.
Når vi taler dyrevelfærd, er jeg glad for, at vi som danske forbrugere har mulighed for at vælge kød og mælk fra dyr, som er opdrættet under det danske statslige dyrevelfærdsmærke. Også kaldet hjertemærket. Her er der krav om, at køer og kalve holdes på et større areal, og at producenter, der leverer under hjerte to og tre, sætter køerne på græs i sommerhalvåret. Dyrenes sundhed og velfærd forbedres, når de får lov til at bevæge sig på mere plads, og dermed i højere grad kan udfolde deres naturlige adfærd. Så selvom mere plads kan være en belastning for klimaet, giver det samtidig gode, sunde og stærke dyr, som er en fornøjelse at passe.
Når vi taler bæredygtighed i kvægproduktionen, er det vigtigt, at det ikke bliver en stort/hvid diskussion. Det er nødvendigt at tænke på både klimahensynet, de dyrevelfærdsmæssige hensyn og hensynet til biodiversitet i vores kvægproduktion – og være bevidste om, at nogle af disse hensyn ikke altid peger i samme retning.
Det er vigtigt at vi har hjertet med, når vi skal nå klimamålet.