Der er i skrivende øjeblik konstateret flere tilfælde af Bluetongue virus hos fåreavlere i Sønderjylland og Vestjylland. Bluetongue er en virussygdom, der rammer drøvtyggere såsom får, geder, køer og hjorte, men som ikke er farlig for mennesker. Kvæg bliver ramt i nogen grad, men specielt får er meget sårbare, og den aktuelle T3 variant har vist sig at have en dødelighed på op til 70 % i hollandske fårebesætninger, medmindre fårene er blevet vaccineret.
Selvom der indføres restriktioner på de ramte besætninger, og det er forbudt at flytte dyr, så vil der stadig være stor risiko for smittespredning i Danmark, som ikke umiddelbart har forberedt et vaccineberedskab. Smittespredning sker bl.a. via insekter, små blodsugende mitter, som vi netop har sæson for nu, da de trives særdeles godt i sommervarmen.
Smitten har været ventet længe, da man har kunnet følge spredning fra Holland op gennem Tyskland og nu til Danmark. Allerede i januar anbefalede det Danske Veterinær Konsortium* en vaccine af får. Flere danske fåreavlere har i de sidste måneder presset på for at få en tilladelse hos Fødevarestyrelsen til at vaccinere deres fårebesætninger. Men en beskyttelse af vores eksport af bl.a. levende kvæg, som lader sig gøre, fordi Danmark har været klassificeret som Bluetongue vaccinationsfri zone, har betydet, at Fødevarestyrelsen i de sidste måneder har afvist at give tilladelse vaccination af får. Det er nu lykkedes Fødevarestyrelsen at skaffe en vaccine forholdsvis hurtigt, men der går mindst fire uger, inden får er beskyttet af vaccinen. Erfaringer fra Holland viser, at dødelighed blandt får, der er vaccineret mod den aktuelle variant af Bluetongue, falder til under 3 %.
Der er et principielt dilemma her, som handler om, at sygdomme hos produktionsdyr afvejes mod politiske/økonomiske interesser. Har hensynet til den langt større økonomi i kvægeksporten, og ønsket om at fastholde en Bluetongue vaccinationsfri zone, forhindret en rettidig omhu og dermed udbredelsen af en beskyttende vaccine før det ventede udbrud? I Holland har myndighederne tilladt en vaccine, som giver op til en 90 % beskyttelse. I mine øjne er dette hensyn til kvægeksport, og den manglende vaccination af får, i den grad et dyreetisk problem, fordi det potentielt betyder stor og smertefuld dødelighed blandt de danske fårebesætninger. Når en besætning bliver smittet, bliver den ikke automatisk slået ned, hvilket jo vil mindske lidelser, men kun de mest medtagede får aflives. Det betyder at mange dyr må gennemleve et smertefuldt forløb, med gispende åndenød, væskeansamlinger i hovedet, høj feber, sårdannelse på slimhinderne i mundhulen (især på tandpladen) osv. Manglende vaccination øger altså risikoen for, at dyr lider unødigt, hvilket strider mod grundlæggende dyrevelfærdsetiske principper, der siger, at mennesker har en forpligtelse til at beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse.
Konsekvensen af et udbrud af Bluetongue kender vi ikke, men de manglende vacciner før et ventet udbrud kan få store dyreetiske følger. Selvom får og kvæg vil blive vaccineret i de kommende uger, så går der fire uger, før dyrene opnår immunitet. Vi kender ikke smitteraten og spredningshastigheden i Danmark, men Bluetongue har formået at flytte sig fra Holland til Danmark på under et halvt år. Der er allerede konstateret flere tilfælde langs den jyske vestkyst, og i skrivende stund er en besætning ved Kalundborg på Sjælland under mistanke.
* Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) er et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI) om varetagelse af den veterinære myndighedsaftale.