I Danmark opdrætter vi i stadig stigende grad fisk i indendørs produktioner, langt fra deres naturlige miljø. Er vi dermed ved at begå samme fejltagelse med fisk, som vi har gjort med andre intensive dyreindustrier, hvor vi lader hensynet til produktionen stå over hensynet til dyrenes velfærd? Det spørgsmål fokuserer jeg på i dette blog-indlæg.
Når man normalt tænker på fiskeopdræt, ser man måske bassiner langs en å for sig, eller netbure placeret i havet. De færreste er nok klar over, at man også opdrætter fisk indendørs. Det foregår i anlæg, der er forseglet fra omgivelserne, og hvor vandet recirkuleres og renses. Metoden kaldes Recirkuleret Akvakultur System – såkaldt ”RAS”.
RAS-produktion udgør i dag cirka 30 procent af den samlede danske produktion af fisk. Danmark er samtidig det land i EU, der producerer suverænt flest fisk på denne måde. De danske ambitioner for RAS-produktionen stopper dog ikke der – de er langt større. I strategi for en bæredygtig akvakultursektor 2021 – 2027 er beskrevet, hvordan Danmarks Akvakultur skal udvikle sig frem mod 2027. Det fremgår heraf, at man ønsker at reducere de traditionelle produktionsmetoder med dam- og havbrug til fordel for intensive produktionsformer herunder RAS-produktion.
Der er flere positive sider af RAS-produktion. En højere grad af kontrol med det vand, som udledes, hvorved risikoen for at sprede fisk og eventuelle sygdomme til naturlige bestande reduceres, ligesom vandet kan renses for næring og eventuelle miljøfremmede stoffer. Ved rensning er det også muligt at opnå en mindre udledning af kvælstof per kilo produceret fisk end ved anvendelse af de traditionelle metoder. Det er selv sagt ønskværdigt i en tid, hvor havene er ved at gå til i næringsstoffer og iltsvind.
Men i vores iver efter at passe på havet har vi glemt hovedpersonerne – nemlig fiskene. Fisk er sansende dyr, der føler smerte, lidelse og stress, og de har som andre dyr krav på et godt liv med mulighed for at få positive oplevelser og udfolde deres naturlige levevis.
I RAS-produktion holdes fiskene under forhold, som er meget langt fra de naturlige. De holdes mange og tæt sammen i golde anlæg uden elementer som naturlig vegetation, bundforhold, lugte, påvirkninger fra vejr og vind eller andre organismer. Både hvad angår intensitet, omfang og grad af teknologi må RAS-produktion karakteriseres som industri.
Midt i en tid, hvor vi for andre dyregrupper ser talrige og voldsomme dyrevelfærdsmæssige problemer ved den industrialiserede produktion, vælger vi i Danmark at fremme en RAS-produktion og tager dermed yderligere skridt i retning af mere unaturlighed for mange millioner individer.
Bør vi derfor ikke stoppe op og tænke os godt om, inden vi opskalerer endnu en intensiv dyreindustri, hvor dyrene fratages adgang til og stimuli fra naturen? Det mener jeg. I det mindste bør vi kende de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af en sådan produktion og sikre en kontrol på samme måde som for andre dyregrupper.
Ifølge dyrevelfærdsloven er vi faktisk både juridisk og etisk forpligtede til det. Loven er klar. Dyr som sansende væsener skal behandles respektfuldt under etisk hensyntagen. Vi skal også beskytte dyrene mod blandt andet smerte og lidelse og sørge for, at de behandles omsorgsfuldt med hensyntagen til deres fysiologiske, adfærds- og sundhedsmæssige behov.
Vel har vi i stor stil indrettet vores produktionsapparat for andre dyregrupper for eksempel burhøns og svin til, at de lever et liv uden reel mulighed for at få opfyldt naturlig adfærd og behov, men det skal ikke være en undskyldning for at gentage fejltagelsen for fisk.
Hensynet til dyrevelfærd og dyrets tarv bør være den vigtigste prioritet – hovedprioriteten, hvorunder andre og legitime hensyn må underordnes. Fisk må ikke reduceres til rene produktionsenheder. I både bogstavelig og overført betydning er det derfor ikke dyrene, der skal tilpasses produktionssystemerne – men derimod omvendt. Andet vil være RASende galt!
Vil du vide mere om fiskevelfærd?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i udtalelsen om lystfiskeri (2013) og høringssvaret om akvakultur (2014).
(Fotoet af fiskeproduktion i et RAS-anlæg er venligst udlånt af Sashimi Royal. Sashimi Royal oplyser, at de har faste månedlige rådgivende dyrlægebesøg og ikke anvender antibiotika eller anden medicin i produktionen. De oplyser videre generelt for erhvervet, at mærkningsordningen ASC, der bl.a. vedrører reduktion af medicinforbrug og beskyttelse af vandmiljø, er ved at implementere fiskevelfærd som en del af standarden.)