af Thomas Søbirk Petersen

Hvad kendetegner god dyreetisk aktivisme?

15-12-2022

Den kendte australske dyreetiker Peter Singer har i sin bog In Defence of Animals* sammen med den amerikanske dyreaktivist Henry Spira præsenteret en række gode råd til dyreetisk aktivisme. Lad mig kort beskrive tre af disse råd, og hvordan vi i Det Dyreetiske Råd forsøger at leve op til dem.

    1. Lyt og tal med folk du er uenig med.
      Hvis du isolerer dig i en boble, hvor du kun taler med folk, der mener det samme som dig, mister du kontakten med verden udenfor og mister sansen for, hvad der faktisk skal til for at foretage dyreetiske forbedringer. I Det Dyreetiske Råd søger vi dialog med dem, der ved noget om de emner, vi drøfter, og beskæftiger sig med tingene til hverdag, f.eks. forskere og interesseorganisationer. Vi lever på ingen måde i en boble, hvor vi bare bekræfter hinanden i forhold til vores viden og holdninger. Vi er sammensat af folk, der kommer forskellige steder fra, og selvom vi er enige om at forbedre dyrs livskvalitet, har vi har en række forskellige holdninger og interesser i dyreetik. Vi er mindst 10 medlemmer, og Rådet skal bestå af to medlemmer, der er anbefalet af landbrugets organisation, og to medlemmer der er anbefalet fra dyrevelfærdsorganisationer samt et medlem, der er anbefalet af forbrugerrådet.  Vi giver interviews, skriver blogindlæg, deltager f.eks. på Naturmødet og Ungdommens Folkemøde, og vi arrangerer debatter og besvarer borgerhenvendelser. 
    2. Hvert eneste fremskridt for dyrene tæller.
      Hvis dyreaktivisme bygger på en ’alt eller intet tænkning’, hvor kun det bedste for dyrene er godt nok, og hvor man ikke accepterer kompromiser, så kan denne tænkemåde være skadelig for dyrene. Eksempler på denne tænkning kan være dyrevelfærdsaktivister, der mener, at vi aldrig må bruge dyr som fødevarer, til medicinske forsøg eller beklædning og aldrig vil gå på kompromis med denne målsætning. En aktivisme, der kun ser det som en sejr, hvis de opnår de idealistiske mål. Som et eksempel på et alternativ til ’alt eller intet tænkningen’, kan jeg nævne Dansk Vegetar Forening, som har et slogan, der lyder: ’Hver plantebaseret måltid gør en forskel’.
      For dyrene, er hver eneste forbedring et skridt fremad, og det er det, vi kæmper for i Det Dyreetiske Råd. Hvad enten vi har anbefalinger til, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden for dyr i f.eks. landbruget, blandt cirkusdyr, kæledyr og sportsheste eller blandt vilde dyr.
    3. Undgå at udskamme folk du er uenig med.
      Hvis du ønsker at få organisationer eller folk til at gøre noget for at forbedre dyrevelfærden, så kommer du ikke langt med at kalde dem, for eksempel, for ’mordere’ eller ’idioter’. Tværtimod, kan det have den modsatte effekt, at folk bliver vrede og ikke gider at lytte til dig, eller undlader at være med til at komme med forslag til, hvordan man kan forbedre livet for dyrene. I Det Dyreetiske Råd er vi meget omhyggelige med ikke at dømme folk ude. Det kan ingen være tjent med, og det hjælpe ikke dyrene på nogen måde. Vi søger i stedet at inddrage folk og forsøger at forstå, hvorfor folk mener, som de gør. Dette gælder bl.a. under vores interne møder, hvor vi ofte har specialister udefra på besøg. I vores høringssvar og rapporter kan man også se, at vi aldrig udskammer eller latterliggør folk eller organisationer, der har holdninger, som vi kritiserer.

Som Peter Singer er jeg overbevist om, at vi ved at følge disse råd kan være med til at skabe større lydhørhed for dyreetikken, og at flere mennesker vil opleve det som spændende og vigtigt at være med til at gøre en forskel for dyrenes velfærd.

* Spira, H., & Singer, P. (2006). Ten points for activists. Defence of Animals: The Second Wave. Ed. Peter Singer. Oxford: Blackwell Publishing, 214-24.
 

Vil du vide mere om emnet?

Læs om arbejdet i Det Dyreetiske Råd i notatet Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd (2022).