Overskriften kan lyde paradoksal. For når, for eksempel, danske grise får forbedret deres dyrevelfærd, så må det vel betyde, at grisene i verden, totalt set, vil opnå mere velfærd?
Gid det var så vel. Men så simpel er verden desværre ikke. Effekten af at forbedre dyrevelfærden i Danmark kan faktisk betyde, at dyrevelfærden for grise, totalt set bliver dårligere. Men hvordan det? Det kræver, at tre forhold skal være til stede. For det første, at forbedringer af dyrevelfærden i den danske produktion af grise vil gøre dansk grisekød dyrere. Dernæst, at nogle forbrugere i stedet for at købe dansk grisekød, vil vælge at købe billigere grisekød, som er produceret i andre lande, hvilket vil betyde øget produktion af grise i udlandet. Endelig, at produktionen af grise i disse lande foregår under dårligere dyrevelfærdsmæssige forhold, sammenlignet med griseproduktionen i Danmark. Alt i alt, hvis disse forhold er til stede, vil det betyde, at hvis Danmark forbedrer velfærden for grise, vil den samlede dyrevelfærd i verden for grise falde.
Men at forbedringer af dyrevelfærd i Danmark kan føre til, at dyrene samlet set får det dårligere, er selvfølgelig en vigtig kritik af lokale dyreetiske forbedringer. Vi ønsker jo så meget velfærd for dyr som muligt. Men hvordan skal vi forholde os til disse mulige konsekvenser af at forbedre dyrevelfærden i Danmark?
Vi kan forholde os til denne form for kritik ved at undersøge, om kritikken hviler på et faktuelt grundlag. Er det f.eks. sandt, at dyrevelfærdsforbedringer leder til øgede omkostninger, og grisekød derfor bliver dyrere? Er det sandt, at forbrugerne vil købe mindre dansk grisekød og mere udenlandsk grisekød, hvis dansk grisekød er dyrere? Er det sandt, at grisene i de lande, som de danske forbrugere køber grisekød fra, har dårligere dyrevelfærd end de danske?
Men selv hvis vi kan svare ja til alle disse spørgsmål, så er det også vigtigt at være opmærksom på den tidslige faktor. For selv hvis en forbedring af grisevelfærden i Danmark – her og nu – vil lede til mindre velfærd for det samlede antal grise i verden, så kan en forbedring på lang sigt vise sig at være bedre for den samlede grisevelfærd. Hvis Danmark i vores lokale produktion af grise, ændrer produktionen til fordel for dyrenes velfærd, så udtrykker dette en klar signalværdi. En signalværdi, som kan inspirere andre lande og forbrugere til også at forbedre grisevelfærden globalt. Men at vide om dette er tilfældet eller ej, kræver også videnskabelige undersøgelser.
Udover at undersøge konsekvenserne ved at forbedre dyrevelfærden i Danmark, kan man også mene, at konsekvenserne for dyrs velfærd ikke er det eneste, vi bør tage hensyn til i en etisk vurdering af den måde, vi behandler dyr på. Man kan, for eksempel, tilslutte sig det, som moralfilosoffer kalder pligtetik, og mene, at der er visse typer af handlinger, vi bør acceptere, selv om det ikke skaber mere velfærd. I relation til vores eksempel med de danske grise kan man derfor mene, at vi ikke bør følge mængden i at gøre ondt, og at vi bør forbedre velfærden for de dyr, som vi har ansvaret for, uafhængigt af hvad det betyder for dyrevelfærden i andre lande.
Så hvorvidt dyrevelfærdsforbedringer i Danmark altid er et dyreetisk gode, er faktisk vanskeligt at svare på. Det afhænger, som vi har set, af en række empiriske forhold, som kun videnskabelig viden kan være med til afdække. Men det afhænger også af, om man tilslutter sig en etik, hvor konsekvenserne af vores handlinger er det eneste, der er moralsk relevant. Eller om man i stedet for mener, at der er visse type af handlinger (f.eks. at forbedre dyrevelfærden i Danmark), som vi moralsk set har pligt til at gøre, selv om det ikke maksimerer den samlede dyrevelfærd. Det kan lyde som et kompliceret svar på overskriftens spørgsmål, men ingen har sagt, at det skal være let at finde ud af, hvad der, dyreetisk set, er det rigtige af gøre.