Mange mennesker drømmer om at få en hund. Coronapandemien og den øgede tid hjemme bevirkede, at mange så det som en mulighed for at få opfyldt denne drøm. Som dyrlæge i smådyrspraksis og behandler af hunde med adfærdsproblemer hører jeg ofte ejere udtrykke glæden ved at have ”én som altid er glad, når de kommer hjem”, og jeg ser ejere strække sig langt økonomisk for at beholde deres hund, hvis den bliver syg eller kommer til skade. De fremhæver ofte, at de betragter hunden som et familiemedlem.
Behovet for social kontakt og kravet om at kunne undvære det
Hunde er sociale dyr. Deres domesticering har gjort dem meget afhængige af menneskelig kontakt. Mange nyder denne egenskab hos hundene. For mange ejere er det dejligt og bekræftende med et levende væsen, som viser dem en stor interesse, hengivenhed og behov for fysisk kontakt. Mange nyder det tætte bånd og glæden ved en varm blød hund at kæle med. Mange hunde finder også stor glæde i samværet med ejeren. Men når det bliver mandag morgen, og hunden skal være alene i 8 timer uden nogen form for menneskelig kontakt, kan det blive et problem, hvis den ikke har lært at finde tryghed i sig selv men kun i kraft af nærværet med ejeren.
Hunden kan blive utryg i så høj grad, at den udvikler separationsangst. Ejeren kan blive frustreret over ødelagte møbler og klager fra naboerne, men det er intet imod den paniske følelse af angst, hunden oplever, når den udviser denne adfærd. Disse hunde lider i høj grad i de timer, ejeren ikke er hjemme, og den stress det medfører, kan påvirke hundene resten af døgnet.
Løsningen på dette er ikke, at ejeren altid er hjemme, men at ejeren er bevidst om ikke kun at nyde hundens hengivenhed men også at lære den at finde tryghed i andet end ejerens nærvær fra den er helt lille. For nogle hunde går dette nemt, mens andre fra starten har meget sværere ved det. Det vigtige er, at ejeren har fokus på hundens behov og er opmærksom på symptomer (f.eks. uro, hylen/gøen og destruktiv adfærd) på utryghed ved at være alene. Separationsangst er svært at behandle, fordi hundens følelse af angst for at blive forladt skal ændres til en følelse af tryghed ved at være alene. Derfor er tidlig indsats essentiel. Videooptagelser og overvågningskameraer kan være en stor hjælp til at opdage, om hunden har et problem med at være alene.
Domesticeringen har også udviklet hundenes evne til at samarbejde med mennesker i en unik grad. Denne evne ses ikke kun hos de store brugshunde men også hos de små selskabshunde og udgør en del af behovet for social kontakt med mennesker. Det er således ikke kun på grund af menneskets behov for at få en lydig hund, at det er godt at lave træningsøvelser. Det er også for at dække hundens behov for mental aktivering og samarbejde. Det er nemt at huske at træne med hunden, når den er hvalp, og det er nemt at glemme, når den bliver ældre, fordi hunden nu kan det, som ejeren har behov for. Hundens behov for samarbejdet er dog ikke mindsket, og det vil bidrage positivt til dens livskvalitet, hvis ejeren fortsat laver trænings/samarbejdsøvelser med den. Her gælder det om at vælge en type af træning som både hund og ejer synes er sjov.
Behov for motion, afmærkning af territorie og stimuli fra omgivelserne
Mange hundeejere er glade for at gå en rask tur. De beslutter sig måske for ruten og har et ønske om, hvor lang tid turen skal tage. Turen skal dog ikke kun opfylde hundens behov for motion. For mange hunde er turen også det eneste tidspunkt, hvor de får stimuli fra verden uden for hjemmet. Turen skal således også dække hundens adfærdsmæssige behov for udforskning af og oplevelse af stimuli fra omgivelserne – herunder markering og kontrol af territoriet. Hundens sanser er som bekendt anderledes end vores – deres syn er dårligere og til gengæld lever de i en verden af dufte, som er svær for os at begribe. Hvis turen skal opfylde hundens adfærdsmæssige behov, kræver det, at ejeren har forståelse for og accepterer dette – både med hensyn til længde, rute og antallet og varigheden af stop for at snuse.
Behov for fourageringsadfærd
For mange voksne hunde er turen det eneste, der sker for dem ud over maden, der bliver serveret i skålen, og ejerne som klør den bag ørerne i sofaen om aftenen. De resterende 22 timer i døgnet er en del hunde lidt groft sagt overladt til at sove, gø ad forbipasserende uden for haven og holde øje med ejerens adfærd for at regne ud, hvad der skal ske. En stor del af hundeejere tænker ikke på, at fourageringsadfærd – det at finde sin føde selv – også er en del af hundens adfærdsmæssige behov. Dels er selve adfærden belønnende, og dels aktiverer det hunden mentalt og giver den en følelse af kontrol og øget selvtillid, hvis den ved at løse en opgave kan skaffe sig den belønnende føde. Dette kan være rimeligt simpelt og bare bestå i, at hunden søger efter foder spredt på græsset, gemt under kopper, rullet ind i et viskestykke, puttet ind i en foderbold eller lignende.
Behov for tryghed og kontrol over udfordrende stimuli
Under Coronapandemien steg efterspørgslen på hundehvalpe voldsomt, og priserne fulgte med – med prisstigninger på langt over 100 %. Mange har stået i kø i et år eller mere for at få en hvalp af netop den ønskede race. Det er nemt at forstå, at det kan være frustrerende, hvis prisen og ventetiden ikke resulterer i en hund med de ønskede egenskaber. Det kan være, at hunden ikke lever op til forestillingen om, at den skal være barnets bedste ven, og at den ikke bryder sig om at blive løftet op og krammet i tide og utide, selvom den ligner en lille hvid bamse. Det kan være, at man har fået en hund i den følsomme ende af skalaen, som har svært ved at takle for mange skræmmende stimuli, som fremmede mennesker, fremmede hunde, høje lyde og uforudsigelighed. Dette kan være rigtig svært at forene med drømmen om en hund, som kan tages med til venner, med på café, med i hundeskove og lignende.
Det er min erfaring, at mange adfærdsproblemer opstår, fordi ejerens forventning til hunden ikke stemmer overens med hundens behov for at have kontrol over udfordrende eller skræmmende stimuli. Hundens liv kan i disse tilfælde kun fortsætte lykkeligt, hvis ejeren forstår og respekterer den, som den er. Det kræver, at ejeren nyder dens gode egenskaber og hjælper den med blandt andet en blanding af positiv tilvænning og kontrol over ”det skræmmende”. Dette vil i nogle tilfælde kræve professionel hjælp.
Der er ingen tvivl om, at langt de fleste hundeejere elsker deres hunde højt. Ejere kan give hunden noget af den glæde tilbage, som hunden giver dem, ved ikke kun at have fokus på egne behov og overføre disse på hunden, men også have fokus på hundens behov og sætte sig ind i disse. Dette er der heldigvis allerede mange ejere som gør, og det er mit ønske og håb, at alle de nye ejere også vil prioritere tid og kræfter til hunden, når den travle hverdag drøner derud af.