af Thomas Søbirk Petersen

Derfor kan coronapandemien lære os noget om dyreetik

19-08-2020

Er jeg smittet med coronavirus? Kan mit kæledyr eller dyr i husdyrproduktionen blive smittet med denne virus? Vil mennesker eller dyr jeg holder af, blive alvorligt syge af denne virus og eventuelt dø på grund de komplikationer, det kan medføre at blive smittet? Skal vi aflive dyr, der er smittet med coronavirus? Hvornår kommer der mon en vaccine?

I øjeblikket er vi travlt optaget af at stille og besvare spørgsmål, der alle handler om konsekvenserne af den nuværende pandemi. Men når pandemien forhåbentlig snart går i sig selv, eller vi finder en effektiv vaccine, er det tid til at spørge og prøve at besvare, hvordan vi kan forsøge at forebygge, at der kommer en lignende eller måske en meget mere alvorlig pandemi.

Et forslag til at forbygge pandemier er bedre dyreetik. Men hvordan kan bedre dyreetik være med til at forebygge eller formindske risikoen for pandemier? Det er fordi, en pandemi kan opstå på grund af bestemte relationer mellem dyr og mennesker. Der er noget, der tyder på, at coronavirus tilsyneladende har spredt sig via et såkaldt wet market i den kinesiske storby Wuhan. Det er et marked, hvor man blandt andet kan købe levende og vilde dyr, der aflives og slagtes på stedet. Blandingen af blod, ekskrementer og andre sekreter fra en lang række forskellige dyr, udgør imidlertid et miljø, der optimerer risikoen for virusspredning mellem dyr og mennesker og omvendt. Den slags markeder er meget kritisable fra et dyreetisk perspektiv. En del af de dyr, der bliver solgt, er eksempelvis vilde og truede dyrearter, og dyrene på markedet bliver generelt transporteret og udstillet i ekstremt små bure og bliver slagtet uden nogen form for bedøvelse. Kina og Vietnam forbød kort efter udbruddet i Wuhan wet markets med vilde dyr. Jeg håber, at disse og andre lande med salg af levende og ofte vilde dyr vedbliver med at have, eller begynder at gøre, denne praksis forbudt. Og ikke kun for at nedbringe risikoen for pandemier, men også fordi det, set fra et dyreetisk perspektiv, er en uacceptabel måde at behandle dyr på.

Disse måder at behandle dyr på har også ledt til andre alvorlige sygdomme. I forhold den kendte infektionssygdom SARS, som huserede i 2003 primært i sydøst-asien, mener forskere også, at den udsprang fra et wet market med vilde dyr som flagermus og bæltedyr på købsdisken.

Men pandemier udspringer ikke blot fra vores relation til vilde dyr. Andre eksempler på, hvad der har forårsaget pandemier, er smitte mellem dyr fra husdyrproduktionen og mennesker. Et eksempel er den svineinfluenza, som brød ud i 2009, og som havde udgangspunkt i en amerikansk svineproduktion.

Det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) vurderer, at i det første år af den svineinfluenza (H1N1), der begyndte i 2009, døde mellem 151.700 og 575.000 mennesker af H1N1. De fleste af de døde var i ulandene (men dog cirka 12.500 alene i USA), men af de mennesker, der døde, var 80 % under 65 år – hvilket er det omvendte af, hvad vi ser i forhold til dødsfaldene ved coronavirus. Men H1N1 bliver ved med at kræve sine ofre. Alene i USA er der tal fra CDC (se forrige link), der viser, at mellem 2009-2019 er 75.000 amerikanere døde af H1N1. Og millioner af grise blev aflivet pga. forekomsten af H1N1.

Senest i slutningen af juni 2020 er der videnskabelige undersøgelser, der peger på, at der i Kina er registret en ny type svineinfluenza (kaldet G4), der ”… har potentialet til at smitte mennesker og begynde en ny pandemi.”

En af grundene til, at vi ser disse sygdomme opstå, og at de kan spredes hurtigt i husdyrproduktionen, er, at der ofte er ekstremt mange dyr samlet på lidt plads. Dette stresser dyrene og nedsætter deres naturlige immunsystem. Farme med flere tusinde kyllinger og svin samlet under et tag er ikke ualmindeligt. Der er heldigvis stigende opmærksomhed blandt landmænd, organisationer og politikere for at øge dyrevelfærden i husdyrproduktionen, og derved også øge dyrenes robusthed overfor sygdomme. Blot for at nævne nogle få eksempler, er der det nye velfærdmærke, hvor flere svineproducenter har tilsluttet sig et velfærdsmærke med 3 hjerter, der indikerer, at de slagtede grise har haft 100 % større areal end i standardproduktionen. Ligeledes arbejder Det Dyreetiske Råd konstant for, at dyrene får bedre forhold i husdyrproduktionen, såvel som andre steder. Arbejde med at forbedre dyrevelfærden kan derfor være en af brikkerne til at forbygge og formindske pandemier, der kan slå millioner af mennesker og dyr ihjel.