Som griseproducent er jeg stolt over, at nytåret markerer startskuddet for et nyt og vigtigt tiltag, der skal gøre dyrevelfærden i dansk griseproduktion endnu bedre. Fra og med 1. januar skal alle pattegrise lokalbedøves inden kastration. Vi har i erhvervet gennem længere tid arbejdet med at udvikle den rette metode til at lokalbedøve grisen. Det er lykkedes os nu, i tæt samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland, at finde frem til en metode, der giver en reel bedre dyrevelfærd ved kastration.
I såvel den almindelige som i den økologiske griseproduktion kastreres størstedelen af hangrisene i dag. Hvis hangrise ikke kastreres, øges risikoen for såkaldt ’ornelugt’ i kødet. Siden 2009 har alle pattegrise modtaget smertelindring i forbindelse med kastration, og de danske landmænd har nu taget skridtet videre og på eget initiativ indført krav om lokalbedøvelse før kastration.
Initiativet med indførelsen af lokalbedøvelse før kastration er et godt eksempel på den innovation, der kendetegner erhvervet og den vilje, som jeg og mine kollegaer har til at finde nye løsninger, der kan gøre dyrevelfærden i produktionen endnu bedre. Det har været en vanskelig opgave at finde frem til en løsning, der reelt giver bedre dyrevelfærd ved kastration. Der er brugt mange timer på forskning og afprøvning af forskellige løsningsmuligheder i regi af SEGES Svineproduktion, der står for danske griseproducenters fælles forsknings - og udviklingsarbejde. Og det var med glæde, at vi i starten af 2018 kunne melde ud, at vi var klar med en løsning.
De sidste 6 måneder har jeg, mine medarbejdere og alle mine øvrige kollegaer været på kursus, hvor vi gennem et teoretisk og praktisk forløb har lært at lokalbedøve grisene korrekt. I tillæg til lokalbedøvelsen får grisene en smertelindrende behandling, der virker i døgnet efter. Jeg kan med egne øjne se og mærke, at brugen af lokalbedøvelse har god effekt på grisene. Der er kommet mere ro på grisene i forbindelse med indgrebet, og det smitter af på soens velfærd, når grisene kan håndteres stille og roligt.
Beslutningen har ikke været uden omkostninger for os landmænd. Det koster i gennemsnit 7 kr. pr. hangris at foretage bedøvelse. Det er primært omkostninger til den øgede arbejdstid, der skal bruges på at lokalbedøve grisene. Det er desværre omkostninger, som vi endnu ikke får dækket gennem en merpris på grisen, men som vi skal betale af egen lomme.
Vi vil stadig helst undgå kastration af hangrise. Derfor arbejdes der målrettet videre med forskning og forsøg, der skal hjælpe os med at stoppe helt med kastration på sigt. Alene i 2018 har jeg og mine kollegaer brugt 3,5 mio. kroner til forskning. Alligevel er løsningen ikke lige om hjørnet – vi er helt afhængige af, at en dansk løsning accepteres af de store 3. landsmarkeder. I dag er det nemlig et markedskrav, at grisene kastreres for at undgå risikoen for såkaldt ’ornelugt’ i kødet. Et totalt stop for kastration vil derfor kræve international enighed om, hvordan ornelugt skal måles, og hvilke grænseværdier der skal gælde. Derfor arbejder vi også på det internationale spor og samarbejder på tværs af grænser.
Det er kun ved at stå sammen og gennem en fælles forsknings- og udviklingsindsats, at vi kan lykkedes med at nå frem til de rigtige løsninger. Fra kollegaer i udlandet møder jeg stor misundelse over, at det er lykkedes at holde sammen på den fælles indsats i Danmark. I alt for mange lande er landmanden overladt til sig selv og skal selv finde frem til løsninger. Det er på dage som disse, at jeg er særlig stolt over det fællesskab, der kendetegner os som griseproducenter i Danmark.
Vil du vide mere om emnet?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i Rådets Høringssvar om kastration (2008), Høringssvar om kastration (2010) og Høringssvar om kastration (2017).