I 2018 blev op mod 60.000 krager, 19.000 skader, 70.000 råger og 30.000 ræve skudt.
Motivet for at skyde disse dyr er for de flestes vedkommende begrundet i ønsket om at tilgodese nogle af deres byttedyr. Vadefugle, terner, agerhøns, småfugle og harer er nemlig blandt fødeemnerne for de nedlagte dyr. Jagt og regulering af hjemmehørende rovdyr forsvares ofte ud fra devisen, at der simpelthen er for mange af dem. Men er der egentlig det?
Svaret må nødvendigvis være et rungende NEJ!
Naturen er selvregulerende. Der er det antal hjemmehørende organismer i naturen, som den pågældende natur har kvalitet til. Ved at fjerne naturlige prædatorer fra naturen skaber man kortvarigt bedre levevilkår for byttedyrene, men man skaber samtidig også en kunstig natur, der reelt ikke afspejler naturens sande tilstand. Reducering af antallet af rovdyr vil i reglen medføre en opblomstring blandt byttedyrene. De vil få flere levedygtige unger som følge af det lave antal prædatorer. Med tiden vil byttedyrenes antal dog igen reduceres i takt med, at rovdyrenes antal øges, indtil bestandene igen når det leje, som den tilstedeværende natur har naturlig kapacitet til at bære. Og så kan man ellers begynde forfra…
Den form for jagt benævnes ofte ”naturpleje”, men det er i grunden ikke et særligt velvalgt ord. Naturen plejes ikke. Der er snarere tale om en form for fremelskning eller dyrkning af udvalgte arter på bekostning af andre arter - med en kunstig natur til følge. Og det virker altså ikke. På trods af den udbredte regulering af rovdyr er bestandene af såvel småfugle, agerhøns, vadefugle, terner og harer nemlig generelt set nedadgående. Og det skyldes ikke antallet af prædatorer. Det skyldes i langt højere grad manglende levesteder og manglende plads. Vi mennesker fylder nemlig. Og vi optager simpelthen mere og mere plads. Vi inddrager natur til landbrug, veje, byer industri mm. Og det har sin tydelige konsekvens. Der har aldrig været så lidt natur i Danmark som nu!
Der nedlægges altså årligt et 6-cifret antal dyr i Danmark for at hjælpe naturen – uden nogen langsigtet effekt for naturen overhovedet.
Skulle vi mon prøve en anden tilgang – både for dyrenes, naturens og vores egen skyld?
Vil du vide mere om emnet?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i Udtalelse om jagt (2010).