Foråret og det dejlige vejr har givet os en fantastisk påske i år med sol og varme. Men regn har vi ikke fået meget af, så der er tørt rigtig mange steder. Det betyder, at der er dyr som måske tørster, og som skal bevæge sig langt for at finde vand. Men er det et problem?
Sult og tørst er følelser, der ofte opfattes som negative og forbundet med ubehag eller direkte dårlig velfærd, og den yderste konsekvens af sult og tørst er døden.
Den første af de fem friheder inden for dyrevelfærd, som det britiske Farm Animal Welfare Council bygger på, siger da også, at dyrevelfærd bygger på frihed fra sult, tørst og fejlernæring. I den danske lovgivning står der tilsvarende, at dyr skal ”..fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov….” (§2 i Dyreværnsloven).
Vurdering af dyrevelfærd i praksis omfatter oftest en vurdering af dyrenes huld, og meget magre dyr anvendes som en indikator på dårlig dyrevelfærd. Adgang til vand indgår også i vurdering af dyrevelfærd.
Men sult og tørst er essentielle følelser for dyrenes overlevelse. Det er følelsen af sult og tørst, der får dyrene til at søge efter føde og vand. Uden sult vil ræven ikke gå på jagt, og koen i stalden vil ikke søge mod foderbordet eller vandkarret. Men hvor langt må der være til foder og vand, det vil sige i hvor lang tid eller hvor høj grad må dyrene være sultne og tørstige, før det er et problem for dyrevelfærden? Når der er tegn på dehydrering og vægttab – er det måske grænsen? Eller skal vi måle dyrenes motivation for at opsøge vand og føde, og bruge det som platform til at vurdere hvor vigtigt fri adgang til vand og føde er?
Nu har mange produktionsdyr heldigvis fri adgang til vand og foder døgnet rundt og kan selv vælge, hvornår de vil drikke og æde. Men for nogle dyr, som er avlet for stor vækst, f.eks. søer og forældredyr til slagtekyllinger, er det nødvendigt at fodre restriktivt for at undgå andre velfærdsproblemer. Avlen har også ført til, at labradorhunde nemt bliver overvægtige. Så her er valget lidt firkantet sagt mellem sult og overvægt. I nogle rewilding-projekter er det faktisk vigtigt, at dyrene er så sultne, at de vælger at æde planter, som de ellers ikke ville æde, hvis der var føde nok.
Skal vi arbejde for helt at undgå, at dyr føler sult og tørst, eller hvor meget sult og tørst kan vi acceptere?
Vil du vide mere om emnet?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser om sult og tørst i forbindelse med rewilding i Rådets udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning (2018).