Efter de nye jagtregler er det blevet lovligt i en forsøgsperiode at skyde alt hjortevildt i Danmark med bue. Det skete den 1. september 2018, hvor bekendtgørelsen om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt trådte i kraft. Det vil være min påstand, at den hjort, der bliver skudt, er ligeglad med, om det var en riffelkugle eller en jagtpil, der tappede livet af den, hvis blot de to aflivningsmetoder er lige effektive og ikke giver anledning til flere anskydninger.
Undersøgelser peger på, at døden muligvis kan indtræffe nogenlunde lige hurtigt, uanset om et dyr, i dette tilfælde en hjort, er truffet af en pil eller en riffelkugle. Når døden indtræffer ved jagt, skyldes det blodtab og evt. læsioner af vitale organer. En riffelkugle river muskler og knogler itu med en voldsom anslagsenergi og skaber et hul, mens en jagtpil skal gennemskære vitale dele af dyrets organer for at sikre en god afblødning. På trods af den store forskel i metode, så kan begge jagtredskaber – hvis de ellers rammer korrekt – medføre, at dyret hurtigt mister bevidstheden på grund af blodtryksfaldet, og dør. Det er mange buejægeres oplevelse, at dyret ikke reagerer synderligt, når de træffes af en pil, men blot synker sammen og dør af blodtab.
Under forudsætning af at de to jagtmetoder er lige effektive til at dræbe dyret, er det også vigtigt, at buejagten ikke giver anledning til flere anskydninger. Det betyder i praksis, at buejægere skal være meget opmærksomme på at overholde skudafstande. En jagtpil har en lav hastighed, som gør, at hjorten kan nå at flytte sig, hvis skudafstanden bliver så stor, at lyden af pilafgivelse når hjorten først. I de få undersøgelser der er foretaget, er der ikke flere anskydninger af hjortevildt med bue og pil, end der er ved riffeljagt.
På udenlandske buejagtvideoer ses det ofte, at jægere afgiver pileskud til dyr på lang afstand, hvilket betyder ringere træfsikkerhed og risiko for, at dyret når at flytte sig. Det samme gør sig gældende for riffeljægere, hvor der skydes til dyr på meget lange afstande med mange anskydninger til følge.
I miljø- og fødevareministerens beslutning om en forsøgsperiode med buejagt ligger der et krav om evaluering af buejagten efter tre år. Det betyder, at vi får et langt stærkere beslutningsgrundlag, når det skal besluttes, om buejagt på større dyr skal være lovligt efter august 2021. Hvis de undersøgelser slår fast, at dødshastighed og anskydningsfrekvens er ens, så vil jeg fastholde, at hjorten er ligeglad med, hvordan den døde.
Vil du vide mere om emnet?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i Udtalelse om buejagt (2017).
(Foto er venligst udlånt af Franz Holmberg, Danmarks Jægerforbund. Den første kronhjort nedlagt med bue og pil efter at den nye lovgivning er trådt i kraft.)