Det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke med 1, 2 eller 3 hjerter ser ud til at blive en stor succes. Selv om det kun har været i brug et år og indtil nu kun har omfattet fersk svinekød, så har forbrugerne ifølge en undersøgelse fra Fødevarestyrelsen taget mærket til sig. 49 % kender mærket, og 67 % har tillid til det. I sandhed flotte tal. Succesen understreges af, at Danish Crown oplyser, at svinekød med hjerter nu udgør 25 % af svinekød til det danske marked.
Og om alt går vel, så kan forbrugerne til november 2018 også købe slagtekyllinger med Dyrevelfærdsmærket. Alle hjemlige juridiske forhold er på plads, men EU skal have tre måneder til at godkende mærkningen. Men inden vi nåede så langt, skulle man blive enige om, hvilke kriterier der skulle gælde for de tre hjerter - og her sad DOSO (sammenslutningen af 20 danske dyreværnsforeninger) og Dyrenes Beskyttelse over for nogle skrappe modstandere fra Landbrug og Fødevarer og fjerkræbranchen. Alligevel lykkedes det efter mange møder at blive enige, fordi man fra begge sider var villige til både at tage og give. Aftalen blev introduceret af miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen på Frijsenborg gods i maj, hvor også jeg fik lejlighed til at tale dyrenes sag.
Set med dyrevelfærds-øjne så er det største fremskridt, at der på alle tre niveauer kun må bruges kyllingeracer med 25 % langsommere vækst. Netop den alt for hurtige vækst (34 dage fra æg til slagtefærdig kylling) har været årsag til mange problemer, som har givet kyllingerne store lidelser. Ufærdig knoglebygning forårsager svage ben og giver smerter, som forhindrer dyrene i at gå bare nogenlunde normalt. Hertil kommer det alt for store og tunge brystparti, som giver overbalance. Men ellers drejer mærket sig om mere plads og miljøberigelse. 2 hjerter kræver endnu mere plads til kyllingerne, mens 3 hjerter kræver meget mere plads samt adgang til udearealer. Hertil kommer en maksimal transporttid på 4 timer for alle tre niveauer.
Noget nyt og spændende er krav om gasbedøvelse (CO2) i stedet for elektrisk bedøvelse af kyllinger ophængt i benene. Kravet kunne desværre ikke komme med i første omgang, da man stadig er i udviklingsfasen. Noget lignende gælder klækning af æggene på gulvet i hallen, hvor opdrættet skal foregå. Herved undgår man håndteringen af de daggamle kyllinger på rugeriet samt transport og håndtering ved aflevering. Om to år – når kriterierne skal evalueres – er der mulighed for at få disse krav med i mærkningsordningen.
Dyrevelfærdsmærket giver alle forbrugere en mulighed for at hjælpe dyrene. En kylling med 3 hjerter har haft det bedst, men selv jeg, som inkarneret dyreven, har ligesom mange andre virkelig svært ved at give 150 kr. for en økologisk kylling. Så spiser jeg hellere noget andet. Men fremover vil man kunne give en hjælpende hånd til slagtekyllingerne, fordi en 1-hjertet kylling koster langt mindre og trods alt har haft et anstændigt liv.
Vil du vide mere om emnet?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i Udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014) og i Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd (2012).
Se Fødevarestyrelsens undersøgelse om danskernes opfattelse af det nye dyrevelfærdsmærke.