Jeg forsøger generelt at være et godt menneske. Jeg forsøger generelt at gøre gode ting for andre, og jeg forsøger generelt at tænke og handle bæredygtigt!
Men tit går det nu alligevel galt. Jeg glemmer nemlig påfaldende ofte mine egne idealer. Således finder jeg undertiden mig selv inde i bilen på vej op til kiosken, som ellers kun ligger sølle 300 meter fra min bopæl. Andre gange lader jeg samvittighedsløst vandhanen løbe for fuld kraft, mens jeg børster tænder. Det sker sågar, at jeg køber ind helt uden at skænke den mindste tanke på hverken miljø, natur eller dyrevelfærd.
Men selv når jeg rent faktisk husker alle mine floromvundne altruistiske idealer kan det gå galt!
For nogle måneder siden var jeg således med min kone på indkøb i det lokale supermarked. Vi havde hjemmefra besluttet, at menuen skulle stå på kylling. Fremme ved køledisken glor vi derfor alskens øko, frilands og ”grønne” kyllinger igennem, for at udvælge den mest værdige kylling – hvilket i den forbindelse betød mest bæredygtige. Når det gælder dyrevelfærd, er det i bund og grund ikke det store problem. Reelt kan man jo næsten gå efter prisen. Jo dyrere kyllingen er, jo bedre har dens liv formentlig været. Jeg forelskede mig da også nærmest øjeblikkeligt i en vanvittigt overprized 1,5 kilos økofætter. Den nærmest strålede af at have levet et lykkeligt og problemfrit liv på en stråtækt bondegård med storkerede i skorstenen. Min kones øjne havde fundet behag i en betragteligt mindre frilandsbandit. Og kort tid efter befandt vi os i en mindre diskussion om, hvilken af de to plukkede pipfugle, der nu engang var ”bedst for verden”. Og mens vi stod der og hyggeskændtes i al vores gloriebefængte selvgodhed, henvendte en ung mand sig pludselig til os.
”Hvis I vil have en kylling, som har haft det godt, skal I vælge den dyre – hvis I vil begrænse skaden på naturen, skal I vælge den billige, der har haft det af helvede til”, sagde han.
Indigneret over afbrydelsen af vores hyggelige skænderi – og ikke mindst den forsimplede tilgang til den uhyre komplicerede kyllinge-problematik – bad jeg på stedet den unge mand om en uddybning. Og i hvad der syntes som laaaang tid, holdt han et mindre foredrag om, hvorledes konventionelle kyllinger er fremavlet til at vokse hurtigere end de økologiske, og at de bliver stuvet sammen på langt mindre plads. Uagtet, at dette utvivlsomt kan opfattes som dyreplageri, så betyder det, at der bruges mindre plads og mindre foder til produktionen af en konventionel kylling end til en økologisk. Man kan således hævde, at konventionelt producerede kyllinger på visse områder rent faktisk er ”bedre for verden” end de økologiske.
Vi endte nu med at købe en økologisk kylling alligevel – ud fra den betragtning, at den givetvis var sundere og havde haft et bedre liv end den billige konventionelle. Men om den reelt også er ”bedst for verden”, er jeg for evigt kommet i tvivl om…
Vil du vide mere om emnet?
Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd (2012).