Tænk hvis vi kunne spise kød fra kylling, gris eller ko uden at slå dyrene ihjel eller påføre dem lidelser. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men i disse år er der en række forskningsmiljøer, der intenst arbejder på at fremstille kød på en måde, der ikke involverer, at dyr behøver at lade livet for, at vi kan få kød på tallerkenen. Ideen er, groft sagt, at man udtager en lille celleprøve fra et dyrs muskler, en prøve der stort set ikke vil medføre lidelse for dyret. I laboratoriet renser man celleprøven og isolerer de såkaldte muskelstamceller. Stamcellerne kan udvikle sig til nye muskelceller. Herefter tilføres cellerne en nærende væske af f.eks. hormoner, salte, sukker og aminosyrer, der gør, at cellerne kan dele sig og vokse. Når muskelstamcellerne har delt sig mange gange, er der nok muskelvæv til, at det kan blive kørt igennem en kødhakker. En enkelt celleprøve kan i teorien bliver til 10 tons kød. Men før der kan blive tale om velsmagende kød på bordet, skal man tilsætte forskellige smagsstoffer samt jern og vitaminer. For en beskrivelse af teknologien se f.eks. videnskab.dk. For en gennemgang af såkaldt ’kunstigt kød’, som er formidlet af den kendte hollandske pioner på området, fysiologen Mark Post, se og lyt til hans TED-talk.
Jeg mener, at der er gode grunde til at omfavne denne kødteknologi. Selvfølgelig under forudsætning af at dyrene, der bliver udtaget celleprøver fra, ikke bliver behandlet værre - og gerne bedre - end det er tilfældet i dagens produktion af kød, at stamcellekød sundhedsmæssigt er sikkert at spise, at det er økonomisk effektivt, og at forbrugerne vil foretrække denne form for kød frem for kød, der involverer slagtning af dyr. Som jeg ser det, er mindst tre gode grunde til, at vi bør klappe i hænderne af den nye teknologi. For det første vil det betyde en revolution hvad angår muligheden for at forbedre dyrevelfærden. I en fremtid med laboratoriefremstillet kød, vil vi behøve ganske få dyr i vores kødproduktion. Så den lidelse og død, der er involveret i store dele af den animalske landbrugsproduktion, vil samlet set blive kraftigt formindsket, alene ved at der er færre dyr i produktionen. Vi vil kun få brug for et fåtal af dyr for at kunne tilfredsstille den stigende efterspørgsel på kød, som en øget og rigere verdensbefolkning fører med sig. Og de få dyr, der vil blive brugt i forbindelse med udtagelse af celler til kødproduktion, kan vi passet godt på, og de vil kunne leve som produktionsdyr i mange flere år end dyr i det traditionelle landbrug.
For det andet vil stamcellekød kunne spille en stor positiv rolle i forhold til at mindske vores udledning af drivhusgasser. Vi ved, at husdyrproduktionen, globalt set, står for cirka 20 % af den samlede udledning af menneskeskabte drivhusgasser. Undersøgelser peger på, at en produktion med stamcellekød udleder 96 % mindre drivhusgas og vil anvende 99 % mindre landbrugsareal (som foder til husdyr) sammenlignet med kødproduktionen i dag. For det tredje, kan der være nogle store sundhedsmæssige gevinster at hente ved stamcellekød. Vi kan producere stamcellekød uden at anvende antibiotika, som det f.eks. er tilfældet i store dele af husdyrproduktionen i dag. Og stamcellekød kan under produktionen blive tilsat en række sundhedsfremmende ingredienser som f.eks. vitaminer, mineraler og det sunde omega-3 fedt.
Så, summa summarum, jeg håber, at vi inden for en overskuelig fremtid kan få kød på tallerkenen, der ikke involverer, at vi slår dyr ihjel, og som kan mindske menneskets udledning af drivhusgasser og bringe os sundere fødevarer. Det vil være i alle dyrs interesser – og med ordet dyr, mener jeg alle levende væsner her på Jorden.