Udtalelse om brug af heste til sport (2023)

14-03-2023

Det Dyreetiske Råd afgav i 2023 en udtalelse om brug af heste til sport.

Sportsheste kan være under pres både fysisk og mentalt som følge af menneskers sportslige ambitioner og økonomiske interesser. I udtalelsen drøfter Rådet bl.a. hestens holdbarhed, opstaldning, samt træning og konkurrencer. Rådet fremsætter både generelle overvejelser og en række konkrete anbefalinger, bl.a. i forhold til uddannelse, aldersgrænser for hestes deltagelse i konkurrencer, opstaldning, træning, brug af udstyr, transport, overvågning og kontrol ved konkurrencer, samt registrering af skader, medicinering og kirurgiske indgreb.