Bjarne Klausen

Udpegning:
Bjarne Klausen er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Bjarne har været medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2022.

Om Bjarne Klausen:
Bjarne Klausen er uddannet zoolog og har siden 1994 været ansat i forskellige zoologiske anlæg i Danmark. Først som zoolog og vicedirektør i Odense ZOO, senere som direktør for Kattegatcentret og Den Blå Planet. Bjarne er nu tilbage som direktør i Odense ZOO. De mange års arbejde med dyr og dyreetik, både som zoolog, direktør og som formand for den danske forening af zoologiske anlæg (DAZA), har givet en ballast og en stor nysgerrighed og lyst til at diskutere og forme dyreetikken i Danmark. Bjarne har altid været ansigtet udadtil i de organisationer, han har arbejdet for, og han har deltaget i utallige tv-og radioudsendelser om dyr og dyreetik.

Bjarne ønsker som medlem af Det Dyreetiske Råd at være med til, at vi som danskere fastholder et nuanceret syn på dyrenes velfærd, og at vi vurderer dyrenes velfærd ud fra dyrenes synspunkt og ikke udelukkende fra vores eget.

Bjarne Klausen

Kontakt:
Bjarne Klausen
Odense Zoo
Søndre Boulevard 306
5000 Odense C
+45 91891700
bk@odensezoo.dk