Naturmødet 2017

18-05-2017

Det Dyreetiske Råd deltog på Naturmødet i Hirtshals den 18.-20. maj. Rådet lagde med opskæring og grill af et nyskudt rådyr op til en snak om, hvor maden kommer fra, om dyrevelfærd og om jagt. Rådet inviterede desuden til debat om rewilding som et led i Rådets arbejde med emnet. Debatpanelet bestod af Rådets formand, Bengt Holst, Jens-Christian Svenning, Aarhus Universitet, Claus Lind, Danmarks Jægerforbund og Inger Lund Overgaard, Dyrenes Beskyttelse. Endelig kunne man på Rådets stand teste sin viden i quizzen om dyreetiske emner, afgive sin stemme i dyreetiske spørgsmål og høre om arbejdet i Rådet.