Gå til hovedindholdet

Om Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd er nedsat i medfør af dyreværnslovens § 25. Heraf fremgår det, at Rådet ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyreværn. Ministeren kan bede Rådet tage emner op, men Rådet fungerer uafhængigt af ministeren, og medlemmerne kan derfor frit fremsætte egne anbefalinger.

Nedenfor kan du læse om Det Dyreetiske Råd og finde svar på hyppigt stillede spørgsmål om Rådets arbejde.

Her kan du se, hvem der er medlem af Det Dyreetiske Råd

Hvad er Det Dyreetiske Råd?

Det Dyreetiske Råd er nedsat i medfør af dyreværnslovens § 25. Heraf fremgår det, at Rådet ud fra en etisk vurdering, skal følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyreværn. Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 varetager Rådet også informations- og debatskabende aktiviteter. Rådet går ikke ind i enkeltsager og har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

Hvordan sammensættes Det Dyreetiske Råd?

Det Dyreetiske Råd er nedsat i medfør af dyreværnslovens § 25, og medlemmerne udpeges af miljø- og fødevareministeren. Rådet består af en formand og mindst 10 andre medlemmer, og de udpeges samlet for 3 år ad gangen. Fem af Rådets medlemmer udpeges efter udtalelse fra interesseorganisationer. To medlemmer er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og ét medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet. De øvrige medlemmer udpeges uafhængigt af interesseorganisationer. Ved sammensætningen af Rådet skal ministeren så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for, at Rådet kan løse sine opgaver. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor længe man kan sidde i Rådet. Ved sammensætningen tilstræber ministeren at opnå en balance mellem både at tilføre nye medlemmer og samtidig sikre en tilstrækkelig kontinuitet i Rådet.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds sammensætning her:

Hvem bestemmer hvilke emner, Det Dyreetiske Råd tager op?

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyreværnsloven. Ministeren kan derfor bede Rådet om at udarbejde udtalelser om bestemte emner. Hvis en udtalelse er udarbejdet efter anmodning fra ministeren, fremgår det indledningsvis i rapporten. Rådet kan derudover på eget initiativ tage emner op, som medlemmerne ønsker at drøfte.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds valg af emner her:

Hvad mener Det Dyreetiske Råd om dyreetik og dyrevelfærd?

Der findes forskellige opfattelser af, hvilke forpligtelser mennesker har over for dyr, og hvad der kendetegner et godt dyreliv – også blandt medlemmerne af Det Dyreetiske Råd.

Det Dyreetiske Råds medlemmer er enige om, at dyr har krav på etiske hensyn, og at de etiske drøftelser skal tage udgangspunkt i dyrenes biologi, fx i deres behov og evne til at opleve smerte og glæde, og ikke i den status som dyrene har, fx som familiedyr.

Medlemmerne kan som udgangspunkt acceptere at bruge dyr til formål, der tjener menneskers interesser, men de har forskellige opfattelser af, hvilke betingelser der skal stilles til brugen af dyr, og hvor grænserne går, før sådanne betingelser er opfyldt. Betingelser kan fx være, at formålet er acceptabelt, at dyrene har et godt liv, at brugen af dyr foregår på en bæredygtig måde i forhold til natur og miljø, eller at brugen af dyr foregår med respekt for dyrenes biologi både i forhold til den fysiske fremtoning, artsspecifikke adfærd og genetiske sammensætning.

Medlemmerne mener, at gode udfoldelsesmuligheder er en afgørende forudsætning for, at dyrenes velfærd kan tilgodeses. God dyrevelfærd indebærer efter medlemmernes opfattelse således, at dyrene kan leve i overensstemmelse med deres natur og få deres behov tilgodeset. Rådets medlemmer lægger derudover vægt på, at dyrene har færrest mulige negative oplevelser som stress, sult og sygdom og flest mulige positive oplevelser.

Læs mere om dyreetik, dyrevelfærd og medlemmernes holdninger her:

Hvad mener Det Dyreetiske Råd om det emne, jeg er interesseret i?

Det Dyreetiske Råds overvejelser og anbefalinger offentliggøres i udtalelser og høringssvar. Rådet har udarbejdet udtalelser og høringssvar om en række overordnede emner og konkrete spørgsmål. Materialet findes i samlingen ”Udtalelser”, hvor der er oversigter over både udtalelser og udvalgte høringssvar.

Når Rådet har offentliggjort sine overvejelser og anbefalinger, har Rådet også afsluttet drøftelserne af det pågældende emne. Rådet følger således ikke op på, om anbefalingerne følges af de relevante parter, medmindre Rådet inddrages i et opfølgende arbejde fra anden side.

Noget af materialet er af ældre dato. De faktuelle forhold og regler, som beskrives, kan derfor være ændret, og anbefalinger som Rådet har fremsat, kan siden være gennemført. De etiske overvejelser, som gengives i udtalelserne, kan dog stadig være relevante.

Det fremgår af de fleste udtalelser, hvem der har siddet i Det Dyreetiske Råd ved udarbejdelsen, og Rådets nuværende medlemmer kan ikke tages til indtægt for tidligere medlemmers tilkendegivelser.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar her:

Det Dyreetiske Råd har udtalt sig om emnet, men det er længe siden. Hvad mener Rådet i dag?

Det Dyreetiske Råd afslutter arbejdet med et emne ved offentliggørelsen af en udtalelse. Rådet har i visse tilfælde lavet opdaterede udtalelser, fx hvis der er ny lovgivning, praksis eller viden om emnet. Rådet kan også have afgivet nyere høringssvar inden for det pågældende emne. Det er ikke muligt via borgerhenvendelser at få en fornyet stillingtagen fra Rådet udover det, der allerede er offentliggjort.

Det Dyreetiske Råd har ikke udtalt sig om det emne, jeg er interesseret i. Kan jeg få at vide, hvad Rådet mener om emnet?

Det Dyreetisk Råd har udtalt sig om mange emner, men ikke alle. Hvis Rådet ikke har offentliggjort materiale om emnet, er det typisk, fordi Rådet endnu ikke har drøftet det. Der kan dog være emner, der er behandlet i forbindelse med høringssvar, men hvor høringssvaret ikke er lagt ud på hjemmesiden. Disse kan fås ved henvendelse til Rådets sekretariat. Det er ikke muligt via borgerhenvendelser at få en udtalelse fra Rådet om emner, der endnu ikke har været drøftet. Rådets medlemmer kan dog på egne vegne udtale sig i den offentlige debat.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds udtalelser og høringssvar her:

Kan jeg bestille en trykt version af Det Dyreetiske Råds udtalelser?

Det Dyreetiske Råds udtalelser trykkes i begrænset oplag. De udleveres gratis ved henvendelse til Rådets sekretariat, så længe lager haves (husk at skrive hvilken udtalelse, du er interesseret i). Herunder kan du se, hvilke udtalelser der kan bestilles:

  • Udtalelse om kloning af dyr til fødevareproduktion (2016)
  • Udtalelse om dyreværnsloven (2016)
  • Udtalelse om lystfiskeri (2013)
  • Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd (2012)
  • Udtalelse om jagt (2010)
  • Udtalelse om familie- og hobbydyr (2008)
  • Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved kimæreforskningen (2007)
  • Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr (2006)
  • Udtalelse om malkekvæg (2006)
  • Udtalelse om katte (2004)
  • Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)
  • Udtalelse om æglæggende høner (2001)
  • Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd om kloning (2001)
  • Udtalelse om avl af hunde og katte (1999)
  • Udtalelse vedrørende hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde (1994)

Jeg kender et produkt, der kan fremme dyrevelfærd, hvad mener Det Dyreetiske Råd om det?

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyreværnsloven. Rådet går ikke ind i enkeltsager og kan derfor ikke bidrage med en vurdering af konkrete idéer, produkter eller andre tiltag.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

Mener Det Dyreetiske Råd, at reglerne er overholdt i denne sag?

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyreværnsloven. Rådet går ikke ind i enkeltsager og kan derfor ikke bidrage med en vurdering af, om gældende regler er overholdt i konkrete tilfælde.

Rådet henviser her i stedet til Fødevarestyrelsen

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

Hvorfor laver Det Dyreetiske Råd ikke reglerne om?

Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværn og rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyreværnsloven. Rådet kan, i sine udtalelser og høringssvar i forhold til lovmæssige forhold, kun fremsætte anbefalinger, fx om ændring af regler eller forvaltningen af gældende regler. Rådet har ikke selv mulighed for at ændre reglerne, og det vil være op til de relevante myndigheder at følge op på Rådets anbefalinger, fx ved at lave reglerne om.

Læs mere om Det Dyreetiske Råds arbejde her:

Hvad forestiller Det Dyreetiske Råds logo?

Logoet afspejler flere aspekter af Det Dyreetiske Råds arbejde. Det første er øjet, der symboliserer dels Rådets overordnede opgave – at følge udviklingen inden for dyreværn, dels dyrene, da øjne er noget, de fleste dyr har. Derudover kan det ”at se nogen eller noget i øjnene” fremme etiske overvejelser. Det næste er de to forskelligt farvede halvcirkler. De illustrerer forskellige meninger, der samles til fælles drøftelser. Og endelig kan det mørke felt i midten ses som fokus for drøftelserne – nemlig dyrene.

Deltager Det Dyreetiske Råd i internationalt samarbejde?

Det Dyreetiske Råd er en del af EuroFAWC (The European Forum for Animal Welfare Councils). EuroFAWC er en international platform, hvor dyrevelfærds- og dyreetiske råd i europæiske lande mødes og udveksler erfaringer. EuroFAWC udarbejder også fælles udtalelser. Lande, der ikke har et sådant råd, kan deltage i samarbejdet med repræsentanter fra de relevante ministerier. Det Dyreetiske Råds engelske navn er The Danish Animal Ethics Council.

Læs mere om EuroFAWC og de rådgivende organer i andre lande her.


MENU