Gå til hovedindholdet



Medlemmernes blog

På bloggen skriver Rådets medlemmer om forskellige emner. Indlæggene er udtryk for de pågældende medlemmers egne holdninger.
Læs mere om Rådets medlemmer. Få besked om nye indlæg via Twitter og nyhedsmail.  


Endelig mere dyrevelfærd for de danske grise

af Peter Mollerup

Publiceret 22. maj 2017

Endelig mere dyrevelfærd for de danske grise

I de sidste 20 år har debatten om dansk svineproduktion fyldt en hel del i medierne. Langt de fleste danskere er godt klar over, at fikserede søer ikke har noget fantastisk liv. Det er heller ikke godt, at man klipper halen af 95 % af pattegrisene, selv om EU har forbudt det. Og en gold betonstald til slagtesvinene er vel heller ikke optimalt, når EU har fastsat, at der skal være tilstrækkeligt med rode- og beskæftigelsesmateriale i stalden.

For at få løst nogle af problemerne har forskellige regeringer i løbet af disse 20 år nedsat 3 ministerielle arbejdsgrupper – alle med det formål at skulle løfte dyrevelfærden i de danske svinestalde. Og intet kom der ud af det!

Jeg var selv medlem af den sidst nedsatte gruppe ”Arbejdsgruppen om hold af svin” (2007). Vi arbejdede i næsten 4 år uden resultat, og til sidst forlod jeg gruppen i protest sammen med Dyrenes Beskyttelses repræsentant. Retfærdigvist skal det nævnes, at man opnåede et forbud mod at fiksere søerne i løbeafdelingen, men det skal først træde i kraft år 2035!

Udeblivelse af forslag til forbedringer for svinene skyldes, at en strammere dansk lovgivning på området vil medføre en forringet konkurrenceevne, hvis ikke vores konkurrenter indfører de samme strengere lovgivningskrav. Danske landmænd ser gerne loven strammet op, men så skal det ske via EU-direktiver.

Men der findes en anden metode til at give grisene mere dyrevelfærd. Den kaldes markedsdrevet dyrevelfærd og bygger på, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for de dyrevenlige produkter – en merpris som delvist gives videre til de landmænd, som er villige til at investere i nye stalde, der giver dyrene et bedre liv. Og det er præcist denne metode, der er fundamentet i miljø- og fødevareministerens nye grønne dyrevelfærdsmærke.

Fra den 24. maj bliver det meget lettere for forbrugerne at overskue, hvad de skal købe, hvis de ønsker at give grisene et bedre liv. På denne dato kommer miljø- og fødevareministerens grønne dyrevelfærdsmærke ud i butikker og supermarkeder, og så er det op til samvittighed og pengepung at afgøre, om man har råd til at købe kød med 3 hjerter, eller om man skal nøjes med det billigere kød med 1 hjerte. Øko- og Frilandsgris får 3 hjerter, Antonius- og Bornholmergris får 2 hjerter. Men selv om man vælger kød med 1 hjerte, er man sikker på, at soen har kunnet gå frit omkring, at pattegrisene har haft krølle på halen, og at alle dyrene har haft halm til at rode i.

Mærket er nok det største fremskridt for grisene i nyere tid. Det er staten, der står for kontrollen i samarbejde med 21 danske dyreværnsforeninger, så tilliden til produkterne skulle være i top.

Jeg håber inderligt, at de danske forbrugere vil bakke op omkring mærket og give den lille merpris, som gør, at flere og flere landmænd vil gå over til den dyrevenlige svineproduktion.

 

Vil du vide mere om emnet?

Læs Det Dyreetiske Råds høringssvar om dyrevelfærdsmærket.

Læs Det Dyreetiske Råds overvejelser i udtalelsen om markedsdrevet dyrevelfærd.


MENU